Home Non-categorized “Da jeg var færdig, sad fødderne oven på hovedet”

“Da jeg var færdig, sad fødderne oven på hovedet”

253

“Et fjernt håb er et stort håb når det starter med k og slutter med unst.”

Undskyld, hvad var det du lige netop nu sagde? Jeg elsker nemlig viden og er ikke altid lige specielt vild med alle de mennesker, jeg møder på min vej.

“Mll.”

Bloy?

“Hov, du må ikke afsløre mit rigtige navn!”

Du hedder ikke Bloy.

“Det var faktisk lige ved, at jeg kom til at hedde Bloy.”

Du er formodentlig en af de forfattere her til lands der forstår mennesket bedst. Er du ikke stolt?

“Øh, nej.”

Øh?!

“Jo, selvfølgelig! Jeg mente jo!”

Har du skrevet denne viden ned som et leksikon over menneskesjælen eller er dette, for os andre helt unødvendige, arsenal af menneskekundskab mere at betragte som et karaktertræk ved dig, et slags ekstra-gode man får med, ud over dit smil, når man kender dig som vennen Bloy, faderen Boy eller partneren Bloy?

“Hov. Nu sagde du igen det navn jeg ikke har tre gange.”

Du må gerne få det.

“Jeg var lige ved at komme til at hedde Bloy.”

Det var du jo. Men har du skrevet et leksikon over menneskesjælen?

“Jeg har skrevet bøger… men dem krængede jeg af skulderen ligesom en enigmatisk brynjerest…”

Jeg gider ikke høre det selvhøjtidelige pis igen. Skrev du eller skrev du ikke et keksikon?

“Leksikon.”

Leksikon.

“Jeg har nedskrevet en krop af systematisk viden om mennesket, set cirka fra midt mellem mine øjne, men da jeg var færdig sad fødderne oven på hovedet. Det værste var dog at folk kunne lide bogen fordi de selv kunne bruge den til manipulation, snyd og bedrag. Ikke-selverhvervet viden om menneskesjælen gør folk listige. Jeg brændte biblioteket med de 4000 sider og gik igennem den varme aske i noget tøj der mindede om Robin Hood tøj.”

Hvorfor havde du valgt at ligne Robin Hood den dag du gik gennem asken fra dit bibliotek med de 4000 sider måske uerstattelig viden om menneskesjælen?

“Nu hvor missionen med det opofrende menneskesjælsleksikon var forkastet fik jeg brug for dels at nærme mig ideen om at jeg var i stand til at tage fra de rige og give til de fattige og dels ideen om at folk, når billedet af mig i asken i Robin Hood tøj blev fremkaldt og kom ud på et postkort, fremover altid ville forbinde os i folks bevidsthed således at en legetøjshandler der fik tilsendt et reklameeksemplar af en yoyo med portræt af Robin Hood på den ene side automatisk ville dreje yoyoen i forventning om at se et smilende ungdomsportræt af mig på den anden.”

Hvad så hvis han gav sig til at spille med yoyoen bag disken i åbningstiden og ikke kunne finde ud af det og dette blev opdaget af drengen Tommy der netop gik og filosoferede over sin tandlæges verdensoptik?

“Det kommer, ligesom alt andet, an på den konkrete tandlæge.”