Home Non-categorized Tankstationer eksisterer i bedste velgående

Tankstationer eksisterer i bedste velgående

458
Notice: Undefined index: pll_language in /customers/3/1/c/othernewspaper.com/httpd.www/wp-content/themes/Newsmag/functions.php on line 167

“Det er bare fordi kontakten med tankpasseren ofte er lidt overflødigt konventionelt højtidelig at jeg tog lidt pis på min ven Basse og sagde at tankstationer ikke findes. Hæ hæ.”
Ja ja, nu har jeg forstået det.
“Eksistentiel kvalme a la Sartre. Hæ hæ.”
Jamen jeg har fattet det.
“Men da jeg så begyndte at google forskellige tankstationer forstod jeg at flere af tingene og remedierne på tankstationerne rundt omkring i landet faktisk har forbløffende høje niveauer af eksistens. Den bemøgede grillhandske som bliver brugt til at ind- og udtage pladerne med præfabrikeret dej fx er oppe på 7 eksistenspoint, endda med stjerne, mens selve pumpeslangerne ligger på hele 14. Dog er dette tal et samlet tal for samtlige slanger.”
Det er da uretfærdigt.
“Hvorfor?”
Fordi så daler eksistensniveauet for den enkelte slange hvis der kommer nye til.
“Nye?”
Hvis ejeren udvider med flere pumpestationer kommer der flere slanger.
“Lad være med at stå og kratte med den dér!”
Hvis de har et samlet eksistensniveau må den enkeltes eksistensniveau være de samlede point divideret med antallet af slanger.
“Det kan du ikke sige.”
Jeg har lige sagt det. Hæ hæ.
“Men du kan ikke dividere.”
Jeg har lige sagt at jeg kan og vil dividere hvis der skulle komme nye slanger.
“Hvor længe har du tænkt dig at vente?”
Tre måneder.
“Hvorfor lige tre måneder?”
Det er den tid det tager at bygge en plastiktandstik i et præ-industrielt samfund.
“Du lyder ligesom Douglas Coupland.”






(Artiklerne på The Other Newspaper er fiktive. Formålet med The Other Newspaper er at give offentligheden en ny, urovækkende og humoristisk spejling af den måde vi konsumerer nyheder på traditionelle medier og opslag på de sociale som får modtageren til at sætte spørgmålstegn ved om verden har brug for forandring og om man kan leve på nettet.)