Home Non-categorized Fjottet dis over Malle

Fjottet dis over Malle

501

Ingemand Haxthausen, af nogle kritiseret for at være en høj, venlig mand, træder ind i lokalet og ser sig omkring. Jeg har forklædt mig som en orange stol og noget luft. Uheldigvis er alle øvrige stole i det ellers tomme lokale blå. Men luft er også blå. Blå? Det vidste du nok ikke. Det får Haxthausen til at lægge hovedet tilbage, men fordi han er meget distræt glemmer han at le af fuld hals og får i stedet øje på loftsbeklædningen der efter sigende rummer et enkelt saltkorn. Jeg lægger da også, heldigvis med det samme, mærke til læderstykket foran mig hvor der står med flotte bogstaver: “Loftsbeklædningen rummer et saltkorn.” Det får Ingemand til, lettere irriteret, at skubbe et andet læderstykke hen til mig, et hvor der står “Jeg er dannet af larve”. Fornærmet lukker jeg tre øl op og rækker en til Ingemand og en til stolekostumet. Med kolossal fart drikker jeg min egen.






(Artiklerne på The Other Newspaper er fiktive. Formålet med The Other Newspaper er at give offentligheden en ny, urovækkende og humoristisk spejling af den måde vi konsumerer nyheder på traditionelle medier og opslag på de sociale som får modtageren til at sætte spørgmålstegn ved om verden har brug for forandring og om man kan leve på nettet.)