Home Non-categorized Harnødv Depp: ”Dette er historien om en mand, der koncentrerede sig så...

Harnødv Depp: ”Dette er historien om en mand, der koncentrerede sig så meget om at byde en kvinde op, at han kom til at byde en anden mand op”

511

Der er ikke skruet op for musikken og godt gang i dansegulvet. Vi sidder med udsigt til det hele. Jeg er i godt selskab med Emmerik Takhøj på min ene side og Niels Christian Beethoven på den anden. De taler om to forskellige ting fordi Emmerik Takhøj, af totalt fair grunde, ikke har lært så meget om at lytte og fordi Niels Christian Beethoven koncentrerer sig. Selv er jeg, som altid, Harnødv Depp: Reporter på Den Anden Avis.

Niels Christian Beethoven: ”Jeg ville ikke for nogen pris være ‘normal’.”

Emmerik Takhøj: ”De fleste mennesker har ikke tid til at mærke at de er dybt splittede omkring mange ting og stadig er glade.”

På dette tidspunkt løber samtalen ud i sandet. Koncentrationen har, for Niels Christian Beethovens vedkommende, taget overhånd. Han rejser sig og går rundt om dansegulvet med alt for sikre skridt. Emmerik Takhøj og jeg holder vejret og krummer tæer. Niels Christian Beethoven bliver befippet og bukker i sin nervøsitet dybt for en mand.

En stund efter vender Niels Christian Beethoven tilbage til os, lettet over at have forsøgt, lettet over den latter han fremkaldte hos de omkringstående, da han bukkede for manden.

Niels Christian Beethoven: ”Jeg er i tvivl om hvordan man opdrager en pige.”

Hvorfor?

”Jeg har altid synes det var en mærkelig ting at mænd skal byde kvinder op og tage initiativet.”

Det er egentlig fucking underligt.

”Ja.”






(Artiklerne på The Other Newspaper er fiktive. Formålet med The Other Newspaper er at give offentligheden en ny, urovækkende og humoristisk spejling af den måde vi konsumerer nyheder på traditionelle medier og opslag på de sociale som får modtageren til at sætte spørgmålstegn ved om verden har brug for forandring og om man kan leve på nettet.)



Pris per artikel-læsning: 1 krone. Den første er gratis. Pris per måned: 10 kroner. Indeværende måned er: Oktober. Der er 12 dage tilbage af måneden som har 31 dage. Det koster derfor 10 * 12/31 = 3,87 kroner at læse med i resten af denne måned. Tak, fordi du selv holder styr på det. Du kan rekvirere et regnskab over dine indbetalinger til højre ved at indtaste dit telefonnummer.