Home Non-categorized Eventyret om Rubinia og Rubonia

Eventyret om Rubinia og Rubonia

163
Notice: Undefined index: pll_language in /customers/3/1/c/othernewspaper.com/httpd.www/wp-content/themes/Newsmag/functions.php on line 167

En prins gik rundt ude i regnvejret. Han søgte en smuk, underholdende og nogenlunde rolig ægtefælle. Da vejret blev bedre sad hun på en bænk. Der var bare sket det i mellemtiden at han havde mødt en forkommen kvinde som var tillidsfuld, klog og med en høj moral. Derfor virkede hende den nye som et velduftende kadaver. Det mest frastødende ved hende i solskinnet, Rubinia hed hun, var at han kunne se hendes skæbne viklet om hendes krop ligesom trevlerne rundt om en mumie. Men Rubinia vidste at han så således på hende og det var det der var problemet. Det betød at hun var villig til at give afkald på sin skæbne når hun mødte en prins med gult hår ligesom hendes eget. Men prinsen der i forvejen var ret dum hvad angik menneskekundskab, opfattede sin vished om hendes modstand imod hans opfattelse af hendes skæbne som dikkedarer og det valgte han at sige åbent til Rubinia da de havde snakket en del i forbindelse med en samtale om en billet som jeg, fortælleren, havde ladet blæse ind på skuepladsen for vores fortælling. Rubinia var så eksistentielt usikker at hun allerede var begyndt at tale ligesom han. Det betød at hun sad og forsøgte at forklare ham hvad kvindelist er samtidig med at hun anvendte den mens han sad og vaskede sit gule hår over tre skåle og den slags bør man helt ærligt ikke fortælle, kvinde til mand. Uanset hvad var kvinden fra regnvejret mere moden og hun kom og fjernede bænken under Rubinia en dag prinsen sad oppe i et kirsebærtræ og læste Villy Sørensen. Rubinia og kvinden fra regnvejret som hed Rubonia forstod hinanden godt nok til at lave en kop sammen.






(Artiklerne på The Other Newspaper er fiktive. Formålet med The Other Newspaper er at give offentligheden en ny, urovækkende og humoristisk spejling af den måde vi konsumerer nyheder på traditionelle medier og opslag på de sociale som får modtageren til at sætte spørgmålstegn ved om verden har brug for forandring og om man kan leve på nettet.)