Home Non-categorized Ny attraktion: Mød dig selv i Køln

Ny attraktion: Mød dig selv i Køln

277

Tidens krav til selvkendskab er jo latterlige. Forskruede. Man skal bare have selvtillid og selvværd, så er den hjemme. Nej! Alligevel fandt jeg stuhr glæde ved at få en snak med mig selv i Brösingers Bierstube. Jeg var høflig. Jeg var dannet. Det var faktisk, som at det var mit spejlbillede jeg talte med. Mit alter egos indtryk fra byen ved Rhinen var irrelevante. Jeg vil, efter dette behagelige møde, aldrig referere til personen som “han”. Det var han simpelthen for charmerende, intens og egensindig til. Nå, nu kom jeg til det alligevel.

Jeg synes måden vi blev limet sammen på, da det hele var forbi, var dum. Med klisterpapir, simpelthen.

Jeg betalte de ekstra 200 Euro for at få pragteksemplaret, denne vanvittigt flotte mand, med hjem. Men jeg finder ham doven. Han sidder bare hen. Jeg har allerede flyttet mig ved at læse Ebbe Kløvedal Reichs enestående Grundtvig bog, Charlotte Brontë’s “Villette” samt en mærkelig bog der hedder “Wittgenstein’s Poker”. Han lytter da til mine beskrivelser, handlingsreferater og betragtninger, men vi har lidt for meget til fælles. Så meget at der hersker splid i huset. Det lader til at vores samvær gør at vi klynger os til de små forskelle der efterhånden opstår når jeg lever i min familie og han knalder med en der hedder Lotte hver torsdag og vi bevæger os væk fra hinanden som to modmagneter. Samtidig er vi dybt knyttet til hinanden.

Jeg fandt en seddel på hans skrivebord forleden som foruroliger mig fordi den i en bestemt bemærkning refererer til min kone som hans kone. Det var noget med at indføre kropssprog på Facebook. Tror han, han er Wittgenstein?

Her er sedlens fulde ordlyd:

Facebook Filosofi

Er vores hjerner så store i gennemsnit at vi evner sprogundersøgelser som en del af kommunikationen på Facebook?

Jeg ved det ikke.

Findes der alternativer til Facebooks “algoritme”?

Det ved jeg heller ikke.

Kræver spørgsmålet “Hvad mener du?” et refleksionsniveau som er så energikrævende at det afleder fra sammenhængen?

Jeg ved det heller-heller ikke.

“Hvis vores liv skal blive rigere på internettet må vi på en eller anden (gebrokken? formalistisk? ukonventionel? juralignende?) måde indsmugle signaler.”

Hvordan? Jeg ved det virkelig ikke. Jeg ved mindst af alt om det er rigtigt.

Så længe det ikke er muligt at indsmugle en ækvivalent til kropssprog på internettet er jeg ikke på Facebook.

Det ved jeg. Gør jeg? Hvorfor spørger jeg dig?

Findes der høvisk kropssprog?

Hvad betyder dette spørgsmål?

Det interesserer mig fordi det interesserer mig.

Hvis vi havde muligheden for at vise vores kropssprog på en kontrolleret måde med de nødvendige “aflukningsmekanismer” som kendes fra fysisk kropssprog, på nettet, ville jeg straks tilmelde mig Facebook igen. I hvert fald for at prøve det.

Hvad skulle en “Start filosofisamtale” knap indebære rent “logaritmemæssigt”?

En sådan knap lader til ikke at have en “aflukningsmekanisme” per nødvendighed.

Begrundelserne for at kræve aflukningsmekanismer er, at enhver er sig selv nærmest og kæmpeforvirring og surrugatvirkelighedskujonindvendingen og livet-vil-altid-føre-dig-uforudsete-steder-hen-indvendingen.

Et Facebook med kropssprog rummer både fordele og ulemper.

Kan der indbygges kropssprog i udsagnet “Jeg tænkte på dig i dag”?

Har sproget, som det er, kapacitet hertil?

Hvad er sproget som det er?

Uformalistisk? Uden meta-sprog?

Nej. Ikke helt.

Lige ud af landevejen?

Fælles?

Forsøg:

“Jeg tænkte på dig i dag. Jeg tænkte på vores kødelige forening. Dette er et normalt udsagn i kropssprog. Jeg tænkte på “vi gled sammen og blev til en sky” (humor? brugerens eget valg af formulering her?) En komplet ulogisk tanke, fordi jeg elsker min kone langt højere og vil ikke svigte min familie for nogen pris i verden. Aflukningsmekanismen må i dette tilfælde være at jeg bare håber du har det godt. A la “du inspirerer mig dude. Bliv lige ved med at være som du er” (humor? brugerens eget valg af formulering her?).”

Kan man *kræve* humor i sådanne formuleringer?

Dét ved jeg! Det kan man.

Folk vil kræve det!

“Dybest set er det kujoneri ikke at lukke sin verden op, når muligheden for det foreligger. -Også på internettet.”

Funktionalitet: “Jeg er åben overfor at hyggefilosofere sammen med dig via kunstigt kropssprog med lukkemekanisme og humor.”

Disse ideer er noget miskmask!






(Artiklerne på The Other Newspaper er fiktive. Formålet med The Other Newspaper er at give offentligheden en ny, urovækkende og humoristisk spejling af den måde vi konsumerer nyheder på traditionelle medier og opslag på de sociale som får modtageren til at sætte spørgmålstegn ved om verden har brug for forandring og om man kan leve på nettet.)