Home Non-categorized Filosoffen Brando Dalfrøcies bruger vendingen ”ret underlig” for hyppigt i ny bog

Filosoffen Brando Dalfrøcies bruger vendingen ”ret underlig” for hyppigt i ny bog

229

Forfatteren bruger i bogen vendingen ”ret underlig” 60 gange. Således når han siger ”Det er de ret underlige kriser der er de værste”. Jeg kunne godt have ønsket mig nogle flere nuancer når forfatteren smykker sig af titlen filosof.

Jeg ringer Brando Dalfrøcies op.

Lige en test af dig som person og som forfatter.

”Fyr løs! Haha.”

Hvad er det vi mener når vi siger ”nu skal vi lige huske proportionerne i tingene”?

”Det er proportionerne i vores grundfølelser vi skal huske når ‘vi lige skal huske proportionerne i tingene’. Vrede og glæde er der ingen proportioner i. Frygt og angst er noget psykiatrisk som vi alle er underlagt på den ene eller anden måde. Sorgen er det komplekse. Her skal vi frem til den lykkelige melankoli. Angst og frygt skal minimeres, dem skal vi ikke være i hvis vi kan undgå det. Sorgen skal vi være i, det er min mening. Det er umuligt at intellektualisere og således forholde os rationelt til tingene uden sorgen, som er det mest komplekse i livet.”

Efter jeg har lagt røret på har jeg det som om jeg har talt med en virkelig filosof. Han gør det godt. Selv vil jeg begynde at bruge ”ret underlig” oftere. Det kan være jeg vil sige det allerede nu, som jeg sidder lige her på min stol. Ja, jeg er i virkeligheden benovet.






(Artiklerne på The Other Newspaper er fiktive. Formålet med The Other Newspaper er at give offentligheden en ny, urovækkende og humoristisk spejling af den måde vi konsumerer nyheder på traditionelle medier og opslag på de sociale som får modtageren til at sætte spørgmålstegn ved om verden har brug for forandring og om man kan leve på nettet.)



Pris per artikel-læsning: 1 krone. Den første er gratis. Pris per måned: 10 kroner. Indeværende måned er: Oktober. Der er 12 dage tilbage af måneden som har 31 dage. Det koster derfor 10 * 12/31 = 3,87 kroner at læse med i resten af denne måned. Tak, fordi du selv holder styr på det. Du kan rekvirere et regnskab over dine indbetalinger til højre ved at indtaste dit telefonnummer.