Home Non-categorized Köchtlins lave selvværd

Köchtlins lave selvværd

23

Köchtlin ledte, som de fleste læsere af dameblade vil vide, efter bekræftelse i Polen. Det var han fuldt ud klar over, da han tog afsted. Dette var selve hensigten med rejsen. Hans kone sagde: Kom nu afsted, lillefar og skubbede ham ind i toget.

Til konkurrencen lagde han bevidst sin bedste tegning væk for at blive elsket for den han var, frem for hans smukke frembringelser: tegninger, knapper, den slags. Han deltog med et led af den type idioter sad på med et strå i munden i gamle dage. Knirk. En person ved navn Glik købte leddet med stolper og det hele og fik det bedre med sig selv, fordi Glik havde købt noget, som mutter derhjemme satte pris på. Köchtlins selvværd gik et point op, men den samlede sum var et mysterium, ligesom forholdet til ham selv. Et mysterium.

Han vandrede, mens han spekulerede over selvværd og selvtillid. Vigtigst for ham var spørgsmålet om man kunne arbejde direkte og målrettet med dem? Nu befandt han sig i Krakow og det var lidt dumt. På vejen hjem sad han alene i kupéen overfor en dansker der var på vej ned. Det var en soldat. De hjalp hinanden, Köchtlin og soldaten. Og den der måtte høre på dem var en ekspedient.