Home Non-categorized goshfiles.com: Dagbogen for mennesker der er blevet venner med Hollywoodstjerner

goshfiles.com: Dagbogen for mennesker der er blevet venner med Hollywoodstjerner

182

Fupmageren og iværksætteren Dash Overly fra den hidtil, i Hollywoodkredse, så berygtede webside goshfiles.com kunne næsten ikke følge med efterspørgslen og solgte, efter to turbulente år, forretningen til Gut Matthieu, en glad franskmand.

Gut Matthieu: ”Da Dash ejede websiden var det såkaldt almindelige mennesker der oprettede sig. Nu er Hollywoods stjerner også blevet interesserede i at fremstå som normale hyggeonkler og bonkammerater.”

Hat Jenkins er bruger på siden:

”Det får mig til at føle mig normal, hvad jeg ellers ikke er. Når Klaus Hinterseer og jeg bare går en tur blandt mennesker der opfører sig som fotograferende hyæner og han og jeg søger ned mod havet hvor vi kan drikke dejligt saltvand uforstyrret, har jeg det godt.”

Smager saltvand ikke skrækkeligt?

”Det smager ubegribeligt.”

Har du været i hans enorme stue?

”Jeg har endnu ikke turdet, selvom invitationen ligger på min mail.”

Hvorfor ikke?

”Hans akvarium er efter sigende fyldt med flyvefisk.”

Hvorfor silen vil du gerne føle dig normal?

”Jo, men det stimulerer identiteten at få håret blæst igennem af en kendt persons kendthed og overlegne udtalelser og bundsolide, men lidt flakkende, generøsitet.”

Men hvordan er det at sidde på tomandshånd med én som alle kender?

”Det føles rigtigt for mig. Alle mine drømme bliver til egofylde.”

Egofylde?

”Egofylde er bare en neologisme jeg har valgt til at beskrive noget du aldrig vil forstå, med mindre du selv går ind og opretter dig. Det er en form for lighed. Det er lighedens essens for mig. Du bliver hævet op, du bliver fyldt med varm luft. Det er ligestilling og lighed over en kop med grums.”

Grums?

”Hollywoodstjerner drikker grums.”

Ja, der er så meget man ikke ved.

”Grums med et enkelt hyben, faktisk.”

Smager det ikke forfærdeligt?

”Det smager rædselsfuldt.”

Jeg må på dette sted blankt erkende overfor The Other Newspapers læsere at jeg ikke fatter virakken omkring goshfiles.com. Dillen forekommer vanvittig og forskruet. Forholder brugere, læsere og Hollywoodstjerner sig slet ikke til de indlysende spørgsmål vedrørende det vanvid og den forskruethed? Jeg har talt med forsker Them Clausen fra Aarhus.

Bør der ikke være det skide privatliv for Hollywoodstjerner og har vi som verdensborgere ikke brug for noget anstændighed omkring disse kunstnere?

”Hvad mener du, mere præcist?”

Har vi ikke brug for at kunne se op til Hollywoodstjerner med deres talent, charme gode udseende uden at blive forstyrrede af goshfiles.com?

”Det har jeg ikke tænkt på.”

Men det forstyrrer verden. Ligesom Trump.

”Det forstyrrer verden. Det har du ret i.”

Hvorfor taler du mig efter munden? Har du slet ingen meninger om denne tossede internetverden?

”Jeg er blevet hypnotiseret.”

Af mig?

”Af at være i medierne. Har kun prøvet det to gange.”

Vil du ikke nok prøve at være objektiv. Du er mit sidste håb for at få skabt orden og mening i min artikel.

”Prøv at høre på hvad jeg siger til dig. Jeg forsøger faktisk at slæbe min underbevidsthed med mig hvor end jeg færdes. Nu er jeg i avisen og min underbevidsthed slæber langt, langt bagude. Jeg føler mig som et antikt spøgelse i denne internetverden, som du kalder den.”

Them Clausen fik jeg ikke meget ud af, men dog synes jeg han sagde nogle ærlige ting om hvor tosset verden er i skrivende stund.






(Artiklerne på The Other Newspaper er fiktive. Formålet med The Other Newspaper er at give offentligheden en ny, urovækkende og humoristisk spejling af den måde vi konsumerer nyheder på traditionelle medier og opslag på de sociale som får modtageren til at sætte spørgmålstegn ved om verden har brug for forandring og om man kan leve på nettet.)