Home Non-categorized Mød en guldgræder

Mød en guldgræder

42
Notice: Undefined index: pll_language in /customers/3/1/c/othernewspaper.com/httpd.www/wp-content/themes/Newsmag/functions.php on line 213

Jeg var rejst om på den anden siden af jorden for at møde en mand der græder, når han ser en klump guld. Det havde taget mig adskillige uger at tjene penge nok til både rejse og guldklump og jeg havde løsarbejde som både vægter, maler, pølsemand og statsadvokat. Da jeg havde tjent den sum jeg behøvede, nemlig 50.000 gode danske kroner, mødte en komité fra Guldgrædefonden overraskende op foran mit enkle blå palæ og overrakte mig endnu 740.000. Så havde jeg råd til at købe en bil af sølv som jeg så frem til at køre i efter endt rejse.

Mødet med Professor Japserpande var lidt skuffende. Han græd ganske vist da jeg viste ham guldklumpen, men hans opførsel i øvrigt var lidt diffus. Han var mest tydelig og samlet når han sad fredeligt og græd foran sit akvarium hvori jeg nedsænkede guldklumpen.

Efter ni dage med faste spisetider i hans yndige hus og nedsænkninger klokken 10 og 15:30 må jeg sige at det blev lidt trivielt.

Men jeg var overordnet set glad for mødet med professoren. En brav mand. En kry *) mand. En meget modig mand. En meget tosset mand.

*) kry: optimistisk og selvsikker; overmodig (uvis oprindelse)






(Artiklerne på The Other Newspaper er fiktive. Formålet med The Other Newspaper er at give offentligheden en ny, urovækkende og humoristisk spejling af den måde vi konsumerer nyheder på traditionelle medier og opslag på de sociale som får modtageren til at sætte spørgmålstegn ved om verden har brug for forandring og om man kan leve på nettet.)