Home Non-categorized 2013 Barolo “Ascheri”, Tenuta Reverdito, la Morra

2013 Barolo “Ascheri”, Tenuta Reverdito, la Morra

85

Fabelagtig lille (sammenlignet med en kokosnød) drue plukket direkte af ranken uden at knipse den på jorden. Ranke fin, gængs, almindelig, banal, plantet i nærheden af et tjærepapanlæg som er født ud af et æg ligesom en gængs, almindelig, banal kylling. Ægget er blevet trillet hen over Mathilde Fibigers pas omkring fire gange. Passet blev i 2019 erhvervet af Mandesagsforkæmper Ib Radon som The Other Newspaper har mødt.

Din kone, der ind imellem opfattede dig som en rygende vulkan og som har måttet døje med kontrollerende adfærd samt andre slags psykisk vold, men også, skal det siges, har nydt en dejlig modig mand med masser af kærlighed, har sparket dig ud af lemmen.

“Her er temmelig koldt.” (Hiver ned i kysen.)

Hvorfor går du med kyse?

(Tager kysen af og rømmer sig.)

“Respekt er baseret på historie. Det pågældende ægteskabs historie og de glæder man fik undervejs. Respekt er også baseret på dybt kendskab og samhørighed. Respekt er ikke en særlig ordentlighed i tale og adfærd. Efter den tankegang er de velopdragne og dannede bedre til respekt og mere respektindgydende end andre, hvilket er helt ude i skoven.”

Hvad er det, du står med i hånden?

“Det er etiketten til 2013 Barolo “Ascheri”, Tenuta Reverdito, la Morra. Flot blanding af intensitet og elegance: Dyb, saftig frugt med brombær, lakrids og tjæretone. Med tanninstruktur til udvikling, men af den venlige slags, der åbner sig med en tur i karaffel. Vil være fin til fx. oksefilet fra grill, retter med trøffel og svampe, vildtfugle og tatar af kalvekød.”

Har du skrevet det nonsens?

“Næste spørgsmål.”

Hvad betyder feminisme for dig?

“Religioner skal tolereres, men jeg anerkender ikke feminismen som en religion og kan følgelig ikke tolerere den endsige goutere den. Manden er herre i huset. Primært på grund af at mænd er en ikke ubetydelig del bedre mennesker end kvinder. Ellers havde udviklingshistorien aldrig udstyret os med denne fuldkomne naturlige og overhovedet ikke særlig problematiske overmagt i hjemmet.”

Tror du det er af principielle grunde du er blevet sparket ud af lemmen og ikke fordi hun er blevet pisse træt af alle dine personlige problemer, herunder de psykiske?

“Jeg forestiller mig at grunden udelukkende er abstrakt.”

Hvad mener du?

“Hun har fyldt hovedet med feministisk teori siden hun fandt Mathilde Fibigers pas på toppen af mit hovede.”

Hvorfor står der en sko på dit hovede?

“Jeg har ikke råd til en toupé.”






(Artiklerne på The Other Newspaper er fiktive. Formålet med The Other Newspaper er at give offentligheden en ny, urovækkende og humoristisk spejling af den måde vi konsumerer nyheder på traditionelle medier og opslag på de sociale som får modtageren til at sætte spørgmålstegn ved om verden har brug for forandring og om man kan leve på nettet.)