Home Non-categorized Ny bog: ”Hør om mig”

Ny bog: ”Hør om mig”

11

”Hør om mig” er Preben Melvers bog om dengang han blev Mumba Maradjøngade, men stadig kunne mærke at han var Preben Melver og at han havde en lille observationspost inde i Mumba hvorfra han kunne mærke og gøre sig tanker om den andens tanker. Da han på side 33 under en ensom vandring opdager den rigtige Mumba på en øde strand forsvinder han i det samme for stedse fra Mumbas indre og skynder sig at gemme sig bag en busk idet han udbryder: ”Elendige tosse!”. Den rigtige Mumba hører ordene i den stive kuling og tror det er Gud der taler til ham. Han er på dette tidspunkt konfus, halvfuld, rig, i besiddelse af to børster og et mindre gods på Fyn, forelsket og utålmodig: ”Jeg elendige tosse!” råber han og styrter omkuld i brændingen. Som man vil bemærke er det en overspændt og hysterisk handling om mænd der er ude og skide. Tingene bringes i orden af socialrådgiveren Spakka, kvinden fra både Preben Melvers og Mumba Maradjøngades drømme. Hun bærer sig dumt ad ved at medbringe to børneskovle til strandbrug, men de tilgiver hende og får nogle dates ud af det hele som de husker i flere århundreder.






(Artiklerne på The Other Newspaper er fiktive. Formålet med The Other Newspaper er at give offentligheden en ny, urovækkende og humoristisk spejling af den måde vi konsumerer nyheder på traditionelle medier og opslag på de sociale som får modtageren til at sætte spørgmålstegn ved om verden har brug for forandring og om man kan leve på nettet.)



Pris per artikel-læsning: 1 krone. Den første er gratis. Pris per måned: 10 kroner. Indeværende måned er: September. Der er 13 dage tilbage af måneden som har 30 dage. Det koster derfor 10 * 13/30 = 4,33 kroner at læse med i resten af denne måned. Tak, fordi du selv holder styr på det.