Home Non-categorized Alle voksne skal have et forhold til seksuelt misbrug af børn. Bare...

Alle voksne skal have et forhold til seksuelt misbrug af børn. Bare se at komme i gang! Medlidende, respektfuldt tøvende bemærkninger om de tænkelige livsomkostninger

25

Hvis jeg var blevet seksuelt misbrugt som barn ved jeg med mig selv at jeg ville bede for vedkommende en gang imellem, hvis det var min far ville jeg ikke bede Fadervor, dog forudsat at min tro ikke havde lidt skade i den forbindelse. Jeg ser mine medmennesker på den måde at alle og enhver kan bringe sig selv i en position hvor man er modtagelig overfor tro når blot tiden er rigtig, når blot tiden kommer.

Jeg ejer på den ene side ikke antydningen af rummelighed i forhold til mennesker der ikke har behov for at tro på noget som helst eller som tror på noget jeg opfatter som svigt. Og så alligevel gør jeg. Dette punkt handler ikke om ord, men om gerninger.

Trosudfoldelse kan overdrives helt vildt. Fx under optakten til en psykose. Det er værd at mærke sig, hvis man, som jeg, er i det skizofrene spektrum.

Jeg ved også med mig selv at der ikke skal være en færdigpakket samfundsholdning til seksuelt misbrug af børn. Jeg ved også at det skal der jo alligevel være.

Jeg ved også med mig selv at der kan være en verden til forskel mellem at tænde et lys for en anden person og at tilgive vedkommende.

Jeg er glad for at Enid Blyton ikke gik til familiefester, angiveligt af den grund at hun ikke kunne udstå sin familie. Jeg er glad for at spejle mig i den slags højsind. Samtidig er jeg glad for at jeg selv går til familiefester. Det er aldrig tomt og modbydeligt for mig.

Jeg synes det er synd for dem der er blevet seksuelt misbrugte når de bliver betragtet som magtesløse ofre for livstid ud fra de samme unuancerede formler som gentages igen og igen i medierne.

Jeg kan ikke bære den slags. Men jeg tror på at der er nogen der kan.

For lige at runde af. Vi bliver simpelthen nødt til at få tempoet sat ned i det her samfund. Vi skal have psykiatrien op i omdrejninger. Det indebærer at der skal være smågalehuse igen. Det indebærer at der er flere unge læger der tager ansvar og specialiserer sig i psykiatri. Det kan lykkes! Det kan blive bedre. Vi kan gøre det bedre endnu. Det kan bare ikke gøres uden politisk engagement.

Nå. Nu er jeg udmattet og modløs af at skrive. Det må være godt. Tillykke til håndbolddanmark, som ikke interesserer mig videre, og godnat.

Kærlig hilsen

Morten

Previous articleKynismens vokabularium: Kedsomhed, bedrifter, livsindhold
Next articleDet Radikale Venstre er blevet væk i Kina
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013.