Lad det være sagt med det samme. Bogen svækkes af at sætningerne kun yderst vanskeligt lader sig visualisere. Således lyder første sætning: »Han formede papiret, uden at klippe.« Det er for kryptisk for mig eftersom tusinder af mulige læsere må have stået med et ark papir i hænderne hvor dette at formgive det uden at klippe i det må synes som en umulighed. Desværre gentages dette narrative mønster. I det nævnte eksempel sættes fantasien virkelig i gang af sætningens første del, er manden mon en papirsklipper, hvorfor har han valgt dette spændende job og hvad er han i gang med at klippe? Måske en silhuet. Men anden halvdel af sætningen virker skuffende uden for rimelighedens grænser. Man hægtes som læser af.
