Home Non-categorized Araber med rustne sager

Araber med rustne sager

418

“Vi ved alle at en varm forfatter i det mindste ved nogle ting om livet,” siger araberen da vores vandring i gyden i Jerusalems gamle bydel bremses af en varm forfatter der i det mindste ved nogle ting om livet. Forfatteren ligner John Steinbeck, men er kønnere, dog på en på en gang utiltalende og akavet måde. Til gengæld hjælper hans næse på helhedsindtrykket. Den er så speciel, at jeg må le.

“Din næse er fugtig.”

“Det er fordi den har suget al vanddamp i gyden til sig. Udåndingsdamp. Vandpibedamp.”

Han løfter det der traditionelt benævnes et klæde og afslører en ikke ringe mængde koks.

“På dette koks, her hvor der er en udhuling, lå før en uanselig vandpyt. Den blev straks suget op på min næse. Min tud glintrer.”

Jeg kan se at araberen med trækvognen, som i dag er min ledsager, følgesvend og vejviser mønstrer forfatteren på en lidt for arabisk måde med sine sorte øjne. Jeg fanger et blik fra forfatteren, et blik der tydeligt siger at det her er for arabisk. Udannet. Lige ud ad landevejen. Tåbeligt. Uskolet. Snæversynet. Men jeg er tolerant overfor muslimer. Min tolerance forvirrer mig og nu kan jeg tydeligt se på forfatteren at han heller ikke aner sine levende råd med hensyn til dette lidt for arabiske indslag. I al hast skriver jeg en bog, vågen som jeg er. Dette foregår ved et meget lille skrivebord. Selvsikkert bladrer jeg igennem de løse sider og lægger stakken på hovedet af det første barn der udstråler vakshed, fromhed, ligefremhed, har sort hår, ejer en bedemand og leger meget. Barnet hvirvler efter et andet barn. En bjælde klingrer.

Nu pudser forfatteren næse med et vældigt rabalder og skrumper dernæst ind til håndstørrelse. Han ligger godt i hånden. Jeg hælder en tønde damp ud over ham og han vokser atter til naturlig størrelse. Jeg får en teori om at forfatteren er holdt op med at misbruge cigaretter og rækker teorien videre til den næste. Vi danner en kæde igennem hele bydelen.

Det hele er meget turistet og jeg glæder mig inderligt, inderligt til at gense Stubberup.

Previous article“De småkriser jeg har været igennem har gjort at jeg har omstillet mig utrolig godt til den fjollede tid vi lever i”
Next articleDrøm, jeg røv, røv gerne ville have på et tidspunkt
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013.