Home Non-categorized “Bogen er skrevet med et flot underliggende had mellem de to hovedpersoner”

“Bogen er skrevet med et flot underliggende had mellem de to hovedpersoner”

547

Du skriver i din anmeldelse at ‘Bogen er skrevet med et flot underliggende had mellem de to hovedpersoner Tand Lipeo og Brando Dalfrøcies.’ Må jeg spørge hvad du mener med vendingen ‘et flot underliggende had’?

”Hvis man hader lige en tand for meget kan det være rart at læse om nogle fiktive personer i en bog som nærer et lignende had. Det kan man blive direkte glad i bolden af.”

Man går altså rundt og er glad i bolden samtidig med at relationen ligger i ruiner og venter på et pust af kærlighed i form af en udstrakt hånd?

”Ja.”

Hihihi. Du er vist en farlig én at være i familie med.

”Hvorfor?”

Fordi du ser tingene i et unaturligt lys. Skam dig frem for alt ikke! Jeg tror at du nærer en dæmonisk angst for det gode, i dette tilfælde en god relation, og at dit syn på dæmonerne er at de udelukkende vedrører forholdet til én selv. Dem skal man rigtignok forsage. Men de ting der ligger i vejen mellem personer i den virkelige verden skal man ikke blot forsage men tillige overvinde ved at strække hånden ud.

”Enhver er da sig selv nærmest.”

Jamen det er meget meget egoistisk at tro at vi ikke elsker hinanden og at vi ikke holder hinanden i vores hænder. Hadet knuser hjerter. Stop det før det er for sent!

”Jeg er glad for bøger. Jeg er glad for kunst. Det er helt rart at der findes had af den kaliber i en bog så man ikke føler sig så tosset endda over at hade lidt i denne besværlige virkelighed. Nej. Man er ikke alene når man læser og bøger der spejler ens begrænsende kølighed i dette korte liv må vel være fine nok. Derfor kan jeg fint leve med 80’ernes poeter og hele det slæng der kom efter.”

Det her handler bare ikke om kunst og litteratur. Det handler om livet.

”Ja. Det er vel egentlig rigtig nok. Jeg tror på det du siger. Det jeg sagde var vel noget vrøvl så.”

We shall overcome!

Begge synger:

We shall overcome, we shall overcome,
We shall overcome someday;
Oh, deep in my heart, I do believe,
We shall overcome someday.

Previous articleNessie Pak Manna: 4 tornystre
Next article“Høfligheden skal være smeltet i bunden, ellers er den ikke ægte”
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013.