Home Non-categorized De dårlige og de irriterende, kap. 10

De dårlige og de irriterende, kap. 10

224

Kapitel 10

TV skærmen i S-toget flimrede og min hun løftede blikket og betragtede de to journalister som med påtaget nysgerrighed mosede sig igennem en nyhedsudsendelse. Jeg trak et par såkaldt positive rutiner op af lommen og sagde et eller andet til hende men hun virkede hverken tilfreds eller imponeret. Jeg fandt selv ud af jeg ikke alene havde opført mig vanemæssigt tomhjernet, men tilmed vanemæssigt selvisk, vanemæssigt hensynsløst, vanemæssigt dominerende og vanemæssigt ufølsomt og min selvforagt steg efterfølgende. Jeg havde følt livets kilde boble i mit blod og engle synge over det alt sammen, lutter fryd og samdrægtighed foranstaltet af min mandighed, æret være den mandighed, æret være al mandighed i den hele verden, vi mænd er over det hele, og min hun havde bare følt nada og irritation. Jeg var på det rette tog og det kørte til tiden.

Jeg er en af de irriterende.

I dette sorte humør blev jeg pludselig slået af undren over at kærligheden efter hele skilsmissehistorien stadig rummede os, ja, såvel os to voksne, som vores lille, store barn og det var en oplevelse som gav anledning til at min huns forbigående upasselighed for første gang af mig blev opfattet som præcis det den var, som forbigående, altså midlertidig, upasselighed og ikke fjendtlighed overfor mig. Jeg studsede over kærligheden. Jeg beundrede kærligheden. Jeg stakkels sjæl kom til at tænke på gråd og tænders gnidsel og følte mig med ét aldeles fortabt og ensom med alle de dårlige sociale kort jeg sad med på hånden. Det var jo mestendels påtrængende og fordringsfuld bragesnak uden det jyske lune som kendetegner hendes humor og underspillede liv.

Previous articleDe dårlige og de irriterende, kap. 9
Next articleThe Other Newspaper anbefaler: Stem rrrødt!
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013.