Home Non-categorized De dårlige og de irriterende, kap. 16

De dårlige og de irriterende, kap. 16

158

Kapitel 16

1. Vi gør bedst i at skynde os at blive professorer alle til hobe

Den Store er død og har overladt resten af turneringen, den jammerdal som livet ofte er, det ved du, til os. Vi var hans venner. Førend han døde flyttede han ind hos sin huslæge. Han indtog et fredeligt værelse på førstesalen og iklædte sig en art nathue. Førend han indtog førstesalen og iklædte sig denne spøjse hue sagde han hils og sig at jeg har haft et vidunderligt liv.

2. Privat note. Jeg har bedt for vores tres aftengudstjeneste imorgen

Hvor højtideligt af mig at nævne det på dette sted, men dens skæbne ligger mig på sinde. Der er tale om De ni læsninger. Det er fordi det er jul.

3. Nøglen til postekspressionismen

Men tænk at være sådan et pjok og flytte ind hos sin læge blot fordi man tilfældigvis skal dø! Når jeg passiarer med bysbørnene i supermarkedet spørger mine øjne ofte hvad den smukke død går ud på, mens min mund (og deres mund) vrøvler løs. Mine øjne er smukke, men min samtalepartners øjne svarer prompte. Munch. Edvard altså. Og det er rigtigt! Vi lever i postekspressionismen, hvor alle er bekendt med netop Munchs maleri af den sære mand i kutten der falder om på kirkegulvet og efterlader beskueren i tvivl om hvorvidt en, forholdsvis teatralsk, akut psykose eller en, igen forholdsvis teatralsk, pludselig død er på spil. Det er et meede interessant billede. Det findes ikke.

4. Det stemmer. Maleriet jeg lige beskrev findes ikke!

Tak til Peter Doig for at gide det motiviske maleri.

5. Tak, Doig

Mine tankerækker, der udmundede i denne bøn om at vi alle tre kan gå til en højtidelig og styrkende aftengudstjeneste som en rigtig lille familie startede med planlægningen af det der hos oprindelige folk kaldes mine sidste ord i dette liv. Et sørgeligt og nedslående emne for mig der er glad for livet. Min oprindelige tanke angående det jeg kalder en værdig død var at tingene skal gå op. Der er altså tale om en brøk hvor vi i tælleren har tabets omfang hos den efterladte og i nævneren har vi den efterladtes velvære nu og på længere sigt. Ifølge denne model spiller den døendes opførsel en birolle eftersom den slet ikke er medregnet, den indgår slet ikke i brøken. Det er med andre ord en kendsgerning at det kun er de efterladte der overlever. Men hvis brøken ikke går op bliver de efterladte så til personlighedsforstyrrede freaks der vælter rundt som uhyggelige zombier resten af deres levedage? Her har vi de rationelle tal og irrationelle tal til vores hjælp. En varm tak til jer, rationelle og irrationelle tal. Og nu over til julen.

Previous articleDe dårlige og de irriterende, kap. 15
Next articleMin Historie om Julen
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013.