Home Non-categorized De dårlige og de irriterende, kap. 25

De dårlige og de irriterende, kap. 25

164

Kapitel 25

1. Godhedsaviserne

”Jeg læser sjældent Kristelig Dagblad, ikke Politiken. Jeg har læst Bibelen og dens hovedbudskab er at vi skal glæde os over når folk kilder os under tæerne og når folk vælger at stryge os over håret med en blid hånd, også selvom det giver statisk elektricitet i fingrene hos den eller dem der stryger os.”

”Jamen det er også derfor jeg per automatik er uenig i meget af det der står i De Hellige Skrifter.”

”Det vil jeg regne med.”

”Jeg tror der er bjerge af mennesker der ikke bliver frelst. Det giver ingen mening af flytte dem. De har møvet sig ind på scenen med scenevante og belevne løgnere som PH og Georg Brandes i front, med alle disses ivrige og uerkendte følgere som ikke havde naturlighed nok til at være mønsterbrydere. Man giver da ikke en dårlig barndom uden kærlighed videre. Dér sætter man da ind med sand mandighed, sand kvindelighed, ja, sunde grænser.”

”Politiken har gjort en industri ud af Matthæusprincippet. Psykiatrien har gjort en industri ud af dogmet om Arvesynden. Jeg længes bare efter at blive strøget blidt over håret.”

2. Vi taler alt for lidt om død i forbindelse med pludselig opstået sygdom

”Du kan så godt lide at høre mig tale stille og roligt om døden.”

”Kan jeg det?”

”Ja, kan du ikke huske hvor god jeg er til det?”

”Jeg synes du plejede at tale om døden på en meget grov og hensynsløs måde overfor os kvinder. Barsk. Ubehagelig. Fucked på en eller anden måde.”

”Gjorde jeg?”

”Ja. Du sagde at kvinder statistisk set dør mere underligt.”

”Jamen det er jo gyldne engleord. Men det gør mig virkelig ondt hvis jeg har såret dig.”

”Du skulle læse lidt mere Politiken og PH.”

”Er du syg?”

3. Lad mig nu dø min død når min tid kommer. Så kan du dø din død. Eventuelt bagefter.

”Men jeg ønsker ikke at opleve verden uden dig.”

”Ikke?”

”Nej. Verden er for… rund.”

”Jeg er ikke homoseksuel, men jeg har en sjæleven der er en mand og som lider i denne tid. Kvinder træder ind med et overblik og en indlevelse og naturlighed hvor vi mænd ikke kan være mænd.”

4. Ting kan også blive for Prins Joachim-agtige

”Hvad mener du med det fuldkommen vanvittige udsagn?”

5. Se nu min nabo…

”Din nabo?”

”Han sætter den ene fod foran den anden når han går.”

”I største koncentration.”

”Det er, om noget, Prins Joachim-agtigt.”

”Min nabo traf for 18 år siden en aftale med sin ven om at sige godnat til hinanden hver dag klokken 23.”

”Hvor tappert af dem begge.”

”Ja.”

”Hvad skete der så?”

”Så døde vennen men blev via en sms service ved med at sige godnat.”

”Hvad skete der så?”

”Jeg ved det ikke. Men der er en vis form for inspiration og højsind ved at iagttage ham sætte den ene fod foran den anden når han går.”

”Hvor sødt. Man kommer til at holde af din nabo.”

”Ja.”

Previous articleDe dårlige og de irriterende, kap. 24
Next articleDe dårlige og de irriterende, kap. 26
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013.