Home Non-categorized De dårlige og de irriterende, kap. 27

De dårlige og de irriterende, kap. 27

167

Kapitel 27

1. Selvsikkerhedens gradbøjning (Der findes forskellige slags selvsikkerhed)

“Hvorfor vil du nu til at gradbøje selvsikkerhed og finde forskellige slagser af den selvsikkerhed, altså? Jeg mener: Skal vi ikke være glade og taknemmelige for selvsikkerheden? Er den, selvsikkerheden, ikke et absolut gode som der, realistisk set, er alt for lidt af i verden? Der er så forsvindende lidt af den. Den er som en minimal singularitet eller nullermand i verdensaltet. Jeg mener, personligt, at vi bør værne om og tilegne os selvsikkerheden gennem punktlighed og rettidig omhu og hvad vi ellers har at gøre godt med. Den er så meget mere medgørlig og jordnær end kærligheden. Kærligheden kommer altid bag på os og forstyrrer de hyggelige cirkler som selvsikkerheden udgør.”

“Selvsikkerheden kan være en vrissen vanemand der sidder og spiser mens alle i familien er stille antennefamiliemedlemmer der indstiller sig som én krop efter hans tossede hjernes luner.”

“Det lyder ubehageligt.”

“Det er ubehageligt.”

“Selvsikkerhed kan kun gradbøjes ved hjælp af latter.”

“Hvor kom den fra? Latter! Latter! Lad nu være med at være tør!”

2. Jeg føler mig uinteressant i dag

“Jeg føler mig uinteressant i dag. Jeg er ikke i grinehumør. Der er noget der ikke stemmer. Det kan ikke være tilfældet at jeg, Morten, skulle være uinteressant. Men latter er da, om noget, noget morsomt noget. Det er derfor du aldrig siger noget sjovt eller spøjst. Atmosfæren, tiltaleformen og omgangsformen, skal være tåget, så du kan trække vejret og dit hjertes banken for penge og anseelse kan høres gung-gada-gung!”

3. Dagene er onde

“Dagene er onde. Dagene er onde. Hvor vil du hen med det? Hvor har du det fra?”

“Fra den selverklæret ringeste blandt de hellige. Apostlen Paulus.”

4. Dagene er onde, men jeg føler mig uinteressant.

“Dagene er onde, men jeg føler mig uinteressant.”

“Det er da langt værre at dagene er onde, end at du tilfældigvis er i et humør, hvor du føler dig uinteressant.”

“Jeg synes det sidste er vigtigere.”

“Jamen, se på hele verdenssituationen.”

“Det har jeg ved grød ikke lyst til.”

“Hvorfor ikke?”

5. Fordi vi diskuterer om selvsikkerheden findes i forskellige positive, såvel som negative, udgaver

“Jamen dybt, evigt interessante togpassager, det gør den da. Der findes skråsikkerhed som er negativt. Selvsikkerhed kan overdrives og underdrives. Den gyldne middelvej. Aristoteles. Klassisk græsk ordning af begreberne. Mellem spagfærdighed og skråsikkerhed, selvsikkerhed.”

Previous articleDe dårlige og de irriterende, kap. 26
Next articleDe dårlige og de irriterende, kap. 28
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013.