Home Non-categorized De dårlige og de irriterende, kap. 37

De dårlige og de irriterende, kap. 37

162

Kapitel 37

1. Jeg har opfattet mig selv som farlig

Hvad under da at mine omgivelser har fået denne opfattelse. Jeg tror min svigerfar ser mig som en frustreret, flyvsk og farlig. Jeg tror jeg er færdig med hans programmer. Jeg holder bare så meget af de to jyder.

2. Gråd og tænders gnidsel

Jeg er hverken frustreret, flyvsk eller farlig. Snarere forarmet, udstødt… Den familie har det i sidste ende ikke været godt for mig at komme ind i. Jeg kan ikke længere se det som en god familie. Hvem er umiddelbar i den familie. Retorisk spørgsmål. Ingen. Alle er undertrykte under Carstens frelste fredsdogmer og verdensprogrammer.

3. Det har længe været et mantra for mig at dør vores datter før mig, så begår jeg harakiri

Intet mindre. Men jeg vil da hellere gøre mit til at hun får et godt liv og får sagt sin mening på den rimelige måde hun er i stand til. Jeg lover mig selv at bekræfte hende i hendes skriveevner og skrivemuligheder igen og igen, indtil det går igennem og hun forstår.

4. “Hvorfor går jeg ikke til psykolog?”

Udbrød hun lige så spontant. Og hun er 8. Det er da grineren.

5. Jeg har været mere opmærksom på min ekskones slagmark end på vores datters slagmark

Vigtigt. Men alle nutildags er fulde af ideer om slagmarken i Ukraine. Fint skal det være.

6. Vores datter og jeg kæmper en brav kamp for at holde vores forhold organisk

Må det blot lykkes. Åh. Må det blot lykkes. Jeg kan ikke tage det for givet at det vil lykkes. Men hun kæmper. Og jeg kæmper.

7. Jeg savner sådan at besøge mine svigerforældre

Mindst ligeså meget som jeg savner sex høhø.

8. Jeg er ikke i familie med iskolde Putin støtter som min svigerfar

Velkommen på forsiden. Du har skrevet en bog med alt dit ævl.

9. Min ekskone er for radikaliseret til mig, føler jeg, som tingene ser ud nu

Politisk. Følelsesmæssigt. Især følelsesmæssigt. For lidt kærlig umiddelbarhed. For meget programmer og programmatisk tænkning.

10. Snork. Jeg er træt.

Evindelige mismod.

11. Jeg kan ikke tiltrække en forfatterkæreste

Jeg er sgu ikke forfatter. Jeg kan ikke engang tiltrække mig selv og spise middag med mig selv.

12. Vores datter er træt af mig og bliver hurtigt træt af mig

Det er meget nyt. Det fylder mig med sorg og mismod og blandede følelser. Et eller andet sted er det ok. Det er svært for mig at acceptere og affinde mig med det. Der er også vrede og skuffelse i det rettet imod hende.

Previous articleDe dårlige og de irriterende, kap. 36
Next articleDe dårlige og de irriterende, kap. 38
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013.