Home Non-categorized De dårlige og de irriterende, kap. 48

De dårlige og de irriterende, kap. 48

185

Kapitel 48

1. Du ser lidt fortabt ud når det er en rigtig dårlig dag

Dit blik siger mig så meget. Det er en bøn til mig der siger hold ud, Far. Det er en bøn til Gud om at jeg må holde ud. Det er en fortabthed, et savn af en Far der ikke er psykisk syg. Det er også et enkelt spørgsmål. Hvad sker der lige?

2. Jeg skylder mig selv at blive dødtræt af din Mors og din Morfars Aspergers

Jeg bliver udmattet bare af at tænke på de to mennesker. Det lader til at de under deres selvglade facader er upålidelige som døre der ikke virker og ikke kan repareres. Det knirker inden i dem af livsappetit, men de virker ikke. De to mennesker virker ikke. Men en del af min ukuelighed og façon er at jeg netop ikke bliver træt af mine medmennesker. Mine hinandender. De hinandender jeg indgår i. Kvindemagt og normer gennemsyrede af ekstremfeminisme har udtæret mine hinandender.

3. Jeg elsker dig, lille skat

Og jeg siger det på en klar hjerne. En hjerne der altid er alert og pinagtigt klar.

4. Vores lille pige føler skyld når vibrationerne er dårlige imellem min ekskone og mig

Der er dimensioner i det. For hende. Det belaster hende. Det gør tingene svært. Hendes Far og Mor. Hendes to tossede forældre der virkelig vil hende. Men som fejler gang på gang.

5. Jeg sagde i bilen Det er synd for dig

Du sagde Ja.

6. Jeg hørte det som om du sagde Ja

Hvad betød det da du sagde Ja? Din Mor sagde også ja til mig på vores aller første, glade aften. Det var jeg stolt af. Det var jeg glad for. Hvad betød dit lille Ja?

7. Hvornår skal jeg se dig igen, lille pige?

Du er ikke i stuen. Du er ikke i dagen. Ikke i min dag. Du er i din Mors dag og du elsker din Mor med en kærlighed som jeg nyder sådan. Det er ægte fysisk, virkelig kærlighed. Levende kærlighed.

8. Betyder dit blik at min ukuelighed og min kærlighed intet betyder for dig?

Jeg er ked af det hvis jeg ikke har evnet og evner at give dig modspil og indgive dig mod på den måde som en Far gør. Som min Far gør. Stadig. Selvom han er 77.

9. Din Mor ville skilles

Jeg kan stadig ikke forstå det. Nu er det fire år siden. Hver dag har jeg tænkt på jer.

10. Jeg savner dig

Det må være et sundhedstegn. Jeg føler mig med ét så rask.

11. Hvis du er barn af et ulykkeligt ægteskab så er det det du, blandt meget andet, er

Du sætter dit præg på klassen. Du er ivrig ligesom da du var helt lille. En ivrighed der er ved at knopskyde til standhaftighed. Du er hjælpsom, når dine klassekammerater er kede af det. Du har en fed humor. Ja. Du har et bedårende smil og grin som jeg ser så sjældent. Det er altid når din Mor er i nærheden. Hun får dig til at smile og le. Jeg får dig næsten aldrig til at smile og le. Jeg er blevet kørt over af og jogget på af din Mor i fire år. Og jeg har accepteret det. Det er spillets regler. Den gyldne regel for samarbejde. Dog eat dog. Ain’t much of a girlfriend. We never seem to get along.

12. Samfundet virker forholdsvis højt

Her fra hvor jeg ligger. For det første står de fleste op. For det andet går de omkring, optaget af forskellige gøremål.

13. Jeg føler mig ind imellem så betydningsløs når du ser på mig

Måske er det sundt for mig. Jeg tror ikke jeg har fejlet som Far, men hvem kan vide det?

14. Jeg har ikke spildt tiden med at sove

Jeg har ligget i min seng i så mange år at jeg er begyndt at opfatte hvad de døde tænker. Jeg tror at de er forskånede fra at se hvor kærlighedsdumme vi er her på jorden.

15. Min svigermor ved at jeg er mere kærlighedsforstandig end de fleste

Hun holder hånden over mig. Og lider. Og holder hånden over mig igen.

16. Du må ikke blive en minivoksen

Det ved vi godt, begge to. Alle tre. Alle.

17. Det ægteskab gik fuldstændig i “hullibauten”

Min ekskones tankegang.

Previous articleDe dårlige og de irriterende, kap. 47
Next articleDe dårlige og de irriterende, kap. 49
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013.