Home Non-categorized De dårlige og de irriterende, kap. 7

De dårlige og de irriterende, kap. 7

240

Kapitel 7

Selvkritik: Min oplæsning af de første seks kapitler.

Hvis der findes sådan noget som et sundt mål af selvforagt så har jeg fundet det ved at lytte til min egen indlæsning af de første seks kapitler af “De dårlige og de irriterende”.

Man kan høre min fortabthed i den rungen som mit toneleje hele tiden lander på.

En løsning kunne være at sætte tonelejet en oktav eller blot nogle toner op.

Jeg får ikke leveret teksten. Den kommer ikke ud over rampen. Jeg lyder selvsmagende og monoton.

Teksten kommer ikke til sin ret.

Jeg er ikke skuespiller, men hvis jeg kan løse problemerne med at teksten er bundet til min tunge medicinbedøvede krop ved at læse med en lidt lysere stemme, bare lidt a la Niels Højlund og min tekst derved kan komme fri af brændingen og ud på havet hvor læseren kan tage fat om den og tage den til sig er jeg villig til at gøre forsøget. Lige nu forekommer det at være at være et farligt kompromis med mig selv og min naturlighed, ja, med min integritet, men det er det næppe. Det er højst lidt begyndervanskeligheder. Jeg savner viden om disse ting. Anne Marie siger at jeg er en god oplæser og deri slår jeg mig foreløbig til ro. Jeg kan atter mærke at livet er forunderligt, for det er det. Jeg bliver glad af at læse op. Jeg må skærme mig selv imod samtlige for hvem det skærer i hjertet når jeg udtrykker mig. Hvor er der i dette perspektiv mange dårlige mennesker i mine udenomsfamilieomgivelser. Jeg vil gerne tilrettelægge resten af mit liv sådan at jeg ofte læser op. Evangeliet har to råd til den kreative. Det må kunne lade sig gøre. Al den lidelse jeg har været igennem med sygdom og skilsmisse. Nu er tiden til at få stjerner i håret så jeg kan dø en lykkelig død, når min tid kommer.

Ergo: Ny selvhjælpsbog: Gør ligesom Bob Dylan. Lev i 81 år plus det løse. Lyt til din egen stemme. Tre toner op. No direction home. Things have changed. Hele pivtøjet!

Previous articleDe dårlige og de irriterende, kap. 6
Next articleDe dårlige og de irriterende, kap. 8
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013.