Kapitel 73
1. Kære Rune Lykkeberg, Jürgen Habermas, Özlem Cecic og mange andre
Man kan altså ikke føre en langsom samtale med et menneske man ikke kender eller ikke bryder sig om. Det udgør et brud på kærligheden. Hvis man gør det, hvis man forholder sig til kærligheden på akkurat den måde skal ens talerør i det offentlige rum formindskes, trodses og modsiges af det levende ord. Det levende ord som også findes i kroge og i bobler og i ekkokamre. Min blog, for at tage et eksempel fra min egen verden, er et ekkokammer hvor det levende ord og alle mine indre modsigelser er den eneste garanti for at der foregår noget menneskeligt og religiøst, kort sagt noget der har almenhedens interesse.
2. Fællesbøn i kirken er en eksistentiel besudling af menighedens medlemmer
Alle mennesker oplever eksistentiel besudling i omegnen af 30 gange dagligt. Slag på tasken. Jeg hørte engang en børnepsykolog nævne at forældre gør i omegnen af 30 uhensigtsmæssige ting overfor deres børn dagligt.
Derimod er ord som “Det hører og bønhører… osv.” i orden. Det er en ordentlig ting at sige til menigheden.
