Home Non-categorized De dårlige og de irriterende, kap. 76

De dårlige og de irriterende, kap. 76

75

Kapitel 76

1. Det er min ekskone der har fravalgt at jeg skal have sex

Det accepterer jeg.

2. Hvad accepterer jeg?

Jeg accepterer at jeg elsker sex, men at jeg er 50 år gammel og har mange dejlige seksuelle minder. Det er en daglig kamp at undvære sex, men ikke så dramatisk som det lyder. Siden Freud har sex haft en meget høj stjerne i folkesundhedslærebogen. Derfor er det vanskeligste presset udefra via Das Man som synger ind i mit øre om frihed.

3. Der er mange der lyver om at de bruger Shakespeare ubevidst til rigtig meget og alligevel bruger de selvsamme sådanne kyniske udtryk som at være ude på et skråplan eller gå op i limningen

Men der er tilsvarende mange der bliver trætte af kynismen med alderen. De begynder i deres grånende viisdom at spidse ører når gakkere som jeg siger “Jeg bliver skør hvis der bor idioter på min vej” eller noget andet med frastødende høj sandhedsværdi.

4. Det, der kan redde mig på målstregen om ti år er, foruden mine nærmestes velfærd, at en eller anden skriver på sin blog: “I gæld til The Other Newspaper”

Min oplevelse er at jeg står i en eller anden form for gæld til kritikeren Bodil Skovgaard Nielsen, Information. Nu er jeg blevet opmærksom på det. Det er hermed udtrykt offentligt, så hun kan blive glad og stolt.

5. I gæld til Susanne Christensen, litterat, www.vagant.no

Det griber om sig!

6. Dengang jeg var ung kunne jeg interessere mig indgående i sammenlagt 14 minutter ad gangen for at lave taleradio

I dag kan jeg interessere mig for samme sag i 14 sekunder ad gangen. Hvad er forskellen? Hvorfor spørger jeg Dem?

7. Min ekskones foretrukne sprog er magt

Hver gang der er kærlighed inde i billedet er der afvejning og beregning. Hun har ikke valgt kærligheden og vælger ikke kærligheden til dagligt ligesom jeg gør. Hun er ikke længere en helt for mig. Det er synd for hende. Noget dybt inde var i stykker lang tid før jeg traf hende. Jeg har ondt af hende men når jeg hele tiden får rå magt i hovedet tænker jeg på Nietzsche og hvordan han gik til grunde ved at køre ud af denne tangent og vildfarelse at alt, det menneskelige samspil indberegnet, bunder i magt og magtkampe.

Previous articleDe dårlige og de irriterende, kap. 75
Next articleDe dårlige og de irriterende, kap. 77
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013.