Kapitel 83
Indbydelse til nydelse og spejling i mig
Jeg ønsker ikke at kode folk. Jeg anser mantraer for at være overfladiske løgne.
Jeg ønsker ikke at charmere mine læsere.
Det hele starter med denne overvejelse: Man skal ikke være for beskeden til at sige at man, jeg, i min tidlige ungdom afgav en stor del af den magt jeg kunne have fået, (og givetvis kunne have internaliseret og som kunne have givet mig mere retning i livet), ud fra min samfundsklasse, min opdragelse, mine intellektuelle anlæg samt de positive sider af min karakter.
Men præcis på dette punkt har jeg været for beskeden: I forhold til at forklare mit særlige forhold til den verserende magt som jeg afgav.
Hvorfor afgav jeg magten?
(Jeg kunne også have udrettet gode ting med magten.)
Det er en kristen tilskyndelse som jeg kunne mærke og som jeg fulgte.
Jeg afgav den for at kunne være mere tilstede i forholdtil mine medmennesker.
Jeg afgav den for at blive medskaber. Af sætninger. Af tekster. Af taler. Af bøger.
Således er mit forhold til mig selv.
Således er mit forhold til verden.
Folk, mine læsere altså, forstår godt at der er en pagt med de højere magter i det. Selvhøjtideligheden og megalomanien ligger lige for. For hvad sker der hver gang mine medmennesker rykker i den lille magt som jeg beholdt for mig selv? Jeg bliver fortørnet. Jeg bliver en strik. Jeg bliver galsindet. Jeg bliver ondskabsfuld.
Jeg kender altså til undertrykkelse og fornedrelse.
Jeg føler jeg har valgt det. At være på de undertryktes side. Jeg ved godt at samfundet har den alternative og usande fortælling at jeg ikke duer til noget og at jeg ikke kunne holde på magten selvom jeg ønskede det.
“En god, personlig og almenmenneskelig magtanalyse tager sigte på at overflødiggøre Shakespeare for intuitionen og fremvise eksistentialismen i en mere nyvasket og vågen udgave.”
Tja. Det er store ord, i hvert fald.
Jeg er sikker på der sidder mange derude som giver mere end de modtager og som føler de frivilligt har givet en stor del af magten væk af religiøse grunde. Af kærlighed til Gud og mennesker. Dem være dette skrift tilegnet.
