Kapitel 84
Enhver filosofisk øvelse bør starte med en dum antagelse, vi skal ikke gøre tingene for indviklede for os selv, og vi kan eksempelvis stipulere at mod ikke findes.
Der er alt for få der tager sig selv så alvorligt som kunstnere, så de faktisk skriver et digt.
“Nu er jeg ikke taler, men her er min tale.”
“Nu er jeg ikke digter, men her kommer mit digt.”
Den tilstand vidner om en udbredt mangel på livsinteresse og grunder i at overvejelser over hvad mod er bliver for sjældne.
Min terapi nærmede sig sidste år ved denne tid det meningsløse. Jeg følte ikke min psykolog arbejdede på det der dengang lå mig dybt på sinde, nemlig forholdet til Else. Jeg følte alle spor i terapien var meningsløse hvis Else og jeg ikke genopbyggede forholdet i ærligt mod og med omverdenens støtte.
Tegneserieterapi
Patienten: Dine øjne siger at min karakter ikke er menneskelig nok til at jeg kan finde ud af at give kærlighed.
Terapeuten: Det sagde mine øjne ikke.
Patienten: Kys mig. Længe. (*)
Terapeuten: Det er ikke meningen haha at vi skal kysse. Men jeg går ud fra det er en slags joke, når du siger sådan?
Patienten: Du har altså selv for mange psykiske problemer til at du kan varetage en normal behandling.
Terapeuten: Hvad mener du?
Patienten: For det første døde du for tre til fem år siden og for det andet har du siden kørt på autopilot hvor du opfordrer patienter til fuldkommen stokastiske øvelser som at tilgive Poul Reumert.
(*) Seksuelle forhold, herunder langvarige kys, er en farlig glidebane som frarådes på side ét i de uskrevne regler for god opførsel for psykiatere, psykologer og psykoterapeuter.
Du er en fedtspiller:
Der skulle have stået et bordtennisbord
der på Natcaféen,
i rygerummet,
hvor vi mødtes,
og du ville have spillet
og jeg ville have set ligevægten
mellem dig og dette bord
og holdt mig langt væk.
