Jeg er talsmand for det synspunkt at man skal ”læse sig ned til sine psykiske sygdomme suppleret med den jeg-støttende samtaleterapi som alle og enhver burde have fordi livet er så svært ind imellem”. Egentlig vil jeg håbe der en dag kommer en selvhjælpsbog med netop dette mål for øje. Jeg har aldrig mødt et menneske som ikke havde psykiske sygdomme. Krimi og fantasy genren beskæftiger sig alt for meget med ondskab. Der er andre ting i livet, kan jeg så fortælle dem der er til den slags. Glæde, samhørighed, for blot at nævne to.
De fleste mennesker har aldrig overvejet den mulighed at de er bindegale. Men det er vi hihi alle sammen.
Vi skal altså have justeret formålet med litteratur en kende ude i samfundet. Litteratur som terapi er lidt som sjælemassage men ikke helt og aldeles. Det ligner sjælemassage fordi vi ideelt set alle burde have en-to ugentlige doser. Det ligner på den anden side overhovedet ikke sjælemassage i det at vi også har brug for nogen at tale med.
Men hvad er det flugt fra? Her kunne selvhjælpsbogen ”Læs dig ned til dine psykiske sygdomme” passende intellektualisere og sætte ord på de kærlighedshæmmende, selvindsigtshæmmende og dermed livshæmmende ting der ligger og roder, for de er meget forskellige. Brister på personligheden, dæmoner, vanen og psykiske sygdomme er absolut ikke det samme. Tillad mig at resumere noget du burde vide.
Brister på personligheden: Noget alle mennesker har. Ofte giver det sig udtryk i at køre sig selv af i en samtale.
Dæmoner: I følge Kierkegaard det samme som angst for det gode. Kendetegnet ved pludselig adfærd. Pludselig ødelægger man et eller andet. Altså ikke nær så mystisk som folk gør det til. Nærmere dybt banalt som Arendt var inde på da hun undersøgte Eichmann. Dæmoner vil jeg skyde på vi alle har i hundredvis. De har ikke meget at gøre med vores personlighedssignatur, er derfor ikke videre interessante, de forvirrer ved deres antal og de skal ikke uddrives, for så er fanden løs i Laksegade.
Så er der vanen. Vanen er en magtfuld modstander der er sårbar overfor læselyst. Her er litteraturen virkelig gavnlig. Litteraturen slipper empatien ind i vores liv på nye måder og den stimulerer dem vi hver især er og skaber fred.
Psykiske sygdomme: Ofte giver de sig udtryk i totalt unødvendig indre lidelse: angst, sære energikrævende blandingstilstande, elendige vaner og negativ tænkning.
Vi skal altså leve liv en dag ad gangen. Hu hej hvor er hverdagen dejlig Dan Turell. Nej, den er ikke. Den er fuld af sorg som er det mest komplekse i livet. Hu hej hvor er vi uperfekte, Jørgen Leth. Ud og være hihi nøgne i bjergene. Nej. Vi skal intellektualisere med litteraturen. Alt det vi kan. For hjertet skal nok bevare varmen.
