Der er noget hårdt ved surrealismen og beslægtede fænomener som jeg ikke bør bryde mig om. Noget hårdt. Jeg kan bedre lide et såkaldt fæ der slet ikke kan lide surrealisme. Man skal som forfatter dele sol og vind lige. 0,1 procent surrealisme er for lidt i enhver sammenhæng, i enhver tekst, vil jeg mene, 0,9 procent er helt ude i skoven, mens 1,0 procent surrealisme er lige tilpas. 10,0 procent surrealisme er for meget. 100 procent surrealisme er lige tilpas. Hvordan realisere 1,0 procent surrealisme i en tekst?
0,1 procent surrealisme: “Jeg er en mand og jeg er feminist.”
0,9 procent surrealisme: “Vildskab skal man være varsom med. Derimod går jeg bestemt ind for hellig vrede. Men spørgsmålet er om feminismen har gjort al tale om hellig vrede, for ikke at tale om hellig vrede an sich meningsløs.” Disse udsagn er noget ulæseligt bavl fordi de efterlader et indtryk af fornuft og sandhedskærlighed. Udtaleren griber ikke sine egne bolde, de falder ned om ørerne på ham fordi han siger for lidt, argumenterer i utilstrækkelig grad og glemmer at modsige sig selv og derved overlade det til læseren selv at føde sandheden. Man skal ikke sammenligne mennesker, men hans udsagn er kun knap en hundrededel surrealisme på grund af humorværdien af den klodsede måde hvorpå han ranker sig, flår skjorten op i brystet og tvinger enhver såkaldt moderne kvinde til at meje ham ned uden varsel: rutinemæssigt og uden at retfærdiggøre sig.
1,0 procent surrealisme: Findes ikke.
10 procent surrealisme: “Jeg fatter simpelthen ikke det som feminismen har udviklet sig til i 2020.” En sørgelig rad ham der udtalte disse ord. Hvad er det han ikke fatter? Det er næppe tænkeligt at nogen kvinde frivilligt snobber åndeligt nedad når det kommer til stykket. Tingene kommer bare sjældent “til stykket” i 2020. 2020 er bare en masse fragmenter og forvirring.
100 procent surrealisme: “Jeg ved tre ting om højmaskulinismen, den ene er at den ikke findes som begreb, den anden er at den ikke nedværdiger sig til at skelne mellem høj- og lavfeminisme og den tredje er at den kan blive vred på en måde jeg, i kraft af at være en mand, er begrænset til at opleve som hellig.”
