Der er noget hårdt ved surrealismen og lignende fænomener som jeg ikke bør bryde mig om. Noget hårdt. Jeg kan bedre lide et såkaldt fæ der slet ikke kan lide surrealisme. Man skal som forfatter dele sol og vind lige. 0,1 procent surrealisme er for lidt i enhver sammenhæng, i enhver tekst, vil jeg mene, 0,9 procent er helt ude i skoven, mens 1,0 procent surrealisme er lige tilpas. 10,0 procent surrealisme er for meget. 100 procent surrealisme er lige tilpas. Hvordan realisere 1,0 procent surrealisme i en tekst?
0,1 procent surrealisme: ”Trump er en abe!” Næsten ingen surrealisme med mindre man som læser virkelig anstrenger sig for at se Trump oppe på en gren i et træ! Ulæseligt bavl!
0,9 procent surrealisme: ”Trump giver mig myrekryb!” Helt ude i skoven. Her er vi for alvor vattede. Det er alt for tæt på sandheden til at være surrealisme!
1,0 procent surrealisme: Findes ikke.
10 procent surrealisme: ”Trump fungerer ikke psykisk.” For meget for de fleste, fordi der anvendes frastødende sprog. For feinschmeckere og folk der har virkelig indsigt i psykiatri.
100 procent surrealisme: ”Trump.” Lige tilpas. Trump er surrealistisk i sig selv. En forfatter, i dette tilfælde undertegnede, opnår med succes at slippe virkeligheden og indføre humor. Vi ved med det samme at det er surrealisme. Ligesom Dalis støttepæle.
