Der er noget hårdt ved surrealismen og lignende fænomener som jeg ikke bør bryde mig om. Noget hårdt. Jeg kan bedre lide et såkaldt fæ der slet ikke kan lide surrealisme. Man skal som forfatter dele sol og vind lige. 0,1 procent surrealisme er for lidt i enhver sammenhæng, i enhver tekst, vil jeg mene, 0,9 procent er helt ude i skoven, mens 1,0 procent surrealisme er lige tilpas. 10,0 procent surrealisme er for meget. 100 procent surrealisme er lige tilpas. Hvordan realisere 1,0 procent surrealisme i en tekst?
0,1 procent surrealisme: ”Det var en dejlig fest. Vi fik os dér. Noget. Øh.” Ærlig omkring at festen var spøjs.
0,9 procent surrealisme: ”Det var en dejlig fest. Bestemt.” Vattet og utåleligt. Virkelig overtræt mand!
1,0 procent surrealisme: Findes ikke.
10 procent surrealisme: ”Fester er spøjse og du opførte dig som en gammel harpe!”
100 procent surrealisme: ”Holger bød ind med standspræget selvbevidsthed som han selv troede var imødekommenhed. Det er mere end man kan sige om dig, din gamle tumpe!”
