Home Non-categorized Dette er The Other Newspaper

Dette er The Other Newspaper

340

Jeg vil skrive tekster som er ydmyge. Mere ydmyge end et menneske kan være. Jeg har derfor indbygget en tydelig markør af uhøjtidelighed i dem. For mig er det en selvfølge at et digt via denne markør skal tilkendegive at sproget primært er og bruges til kærlig og høflig samtale. Men der er et andet vigtigt forhold som for mig gør almindelig digtning til noget lettere komisk og futilt. Det forhold kan beskrives med ord som kliché, idiom eller sprogligt rod. Når vi udtaler os om noget kommer vi af den grund ofte for skade at lyde opblæste. Endda når vi digter. En stor del af digterne vil gerne “kendes på digtet”. De vil gerne roses og elskes for digtets skønhed. Jeg griner når jeg skriver. Jeg vil derfor hellere skrive noget outreret som jeg ler af mens jeg skriver det end noget der genkendes som poesi af det halvt slumrende, halvt lukkede øje.
Jeg laver tekster som er bevidste om at mange væsentlige værker allerede er skrevet og at sproget kan bruges til meget vrøvl, at vi let bliver fyldte af os selv når vi bruger sproget og at der ligger en æstetik gemt i disse erkendelser. Der ligger en filosofisk alvor i mine teksters æstetik som man let misforstår fordi teksternes drivkraft, for hovedpartens vedkommende, er latter og fnis. Jeg kan ikke se at de skulle være antiæstetiske, idet den vågne og opmærksomme sprogbruger vil føle sig tryg ved dem. De er enkle. De er helt tydeligt mine, hvad angår deres stemme og klang. Jeg ved de forudsætter et højt dannelsesniveau, de er opfordringer til at søge dannelse her og andetsteds der rækker dybere end udbyttet ved at konsumere den evindelige knækprosa, som ikke desto mindre interesserer mig og giver mig nogen stimulans, men som jeg ikke selv er interesseret i at skrive. En af de grundholdninger jeg abonnerer på er, at sproget bemyndiger os både til at sige det der ligger os på sinde frit og samtidig til at hælde en masse vrøvl ud og tage vores menneskelige fejlbarlighed med et smil. Tage kommunikation med et smil hvor der gerne må siges pudsige ting.

Previous articleBørns oprigtige glæde over eksistensen af sekter den største blandt store ting
Next articleNy bog: Rikkes pubertet
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013.