”Man kan sige at sådan en lille baby beskytter sig imod sin omverden ved at se nuttet ud. Men det er selvfølgelig ikke nok hvis den pludselig bliver overdænget med et læs læderstrimler.”
Du er en god far!
Franskmanden nusser den lille han holder på sin arm og babyen tager imod sutteflasken med glubende begejstring.
”Engang for længe siden blev jeg skudt i benet. Jeg var rigmand uden penge. En af den slags mennesker der går på jagt sammen med sine pengeløse rigmandsvenner.”
Jeg synes du var god til at være rig, du ved. Jeg synes du gjorde det helt rigtige.
”Jeg gik lige ind i en kugleregn.”
Nå ja. Det meste af tiden gjorde du det rigtige.
”Jeg troede jeg var en hare.”
Du ligner en hare. Det gør vi alle sammen.
”Fordelen ved at gå på jagt uden penge er vel at man kan komme hjem med byttet. Så bliver der aftensmad alligevel.”
Det er sandt.
”Du er så forstående.”
Jeg har mødt mange mennesker.
”Det var pænt sagt.”
Det var det vel.
”Jo flere mennesker du elsker jo flere er du.”
Det tror jeg er noget vrøvl. Vi kan ikke alle sammen have en luftig sjæl.
”Det jeg sagde er noget delvist nonsens.”
Jeg opfatter det mere som det rene nonsens eller noget totalt vrøvl. I en grad som er påfaldende. Det meste af tiden siger du fornuftige ting. Men når du påstår variationer over temaet at du er en papkasse og fx hævder at du er en fin, fin æske, så opstår der en fin kontrast mellem din person og dit nonsens. En slags lys.
”Du er forelsket i mig?”
Næ.
