Home Non-categorized Er populister psykiatrisk-åndeligt i stand til at varetage deres politiske arbejde?

Er populister psykiatrisk-åndeligt i stand til at varetage deres politiske arbejde?

18

Der er et eller andet galt med karakteren hos populister. Jeg, blogger, programmør, psykiatribruger, 47 år, opfatter dem som onde. Jeg er ikke ude på at krænke dem, men jeg er af den holdning at danskerne har krav på at kende til de folkevalgtes psykiatrisk-åndelige indretning, særligt når der er tale om at deres evner til at træffe rationelle valg og forholde sig til menneskelige og politiske realiteter er kraftigt svækket som følge af diagnoser og slette karakteregenskaber, erkendte såvel som uerkendte, synlige såvel som usynlige. Jeg, Morten Hjerl-Hansen, og The Other Newspaper er derfor interesseret i at læse øjenvidners og livsvidners beretninger om populisternes positive, såvel som negative, opførsel og almindelige trivsel i barndoms- og ungdomsår, eftersom det er her, særligt i forbindelse med puberteten, at tingene begynder at falde på plads — eller kortslutter, hvilket afstedkommer et utrolig kærlighedsløst teologisk mørke som stiller helt uhyrlige og grænseløse krav til omverdenen og dens indretning. Jeg forestiller mig, uden at blinke eller skamme mig, at disse politikere, populisterne, må have gjort og sagt frygtelige ting. Det gør vi alle sammen fra tid til anden, men mest i krisesituationer. Det bør aldrig gøres til en politisk agenda og slet ikke til et forførerisk og derfor populistisk parti i et demokrati, for så begynder tingene for alvor at skride, uligheden stiger, fattige mennesker og fattige menneskers børn rammes og lider unødvendigt, oven i alle de andre lidelser livet også rummer, og befolkningsgrupper bestående af børn og voksne bliver ramt hårdt og samtidig gjort til syndebukke. Dette had, lad os være ærlige, kan kun skyldes en kombination af moralsk sump, genernes indretning samt alvorlige svigt fra forældrenes eller omverdenens side i den formative alder. Hvis jeg har ret i at populisternes personligheder dybt nede er sådan at de virkelig er indrettet på at skade andre, må en sygdomsprofil udarbejdes, på grundlag af personlige samtaler, af fagpersoner, og stilles til rådighed for befolkningen via medierne så grundigt og sagligt som det er muligt, det specifikt psykiatrisk-videnskabelige blander jeg mig ikke i, men jeg skammer mig over at leve i et land hvor ingen psykiater har stillet spørgsmålstegn på en nuanceret, forsigtig og hensynsfuld måde ved populisternes psykiatrisk-åndelige karakteregenskaber, så de kan blive frataget deres ansvarsposter så hurtigt som muligt af netop befolkningen.

Det er min klare holdning at vi alle render rundt med 40 diagnoser og at ingen mennesker er normale. En af os.

Som en generel regel mener jeg desuden at politikere skal være *kunstnerisk begavede, filosofisk forpinte, visionære, men, desværre, overtrætte forbilleder der erkender sig selv som vrag*.

Det er en holdning jeg er i min fulde ret til at have og til at kæmpe for.

Til slut skal det anføres og gentages at jeg dog, skal det siges, omend følelsesmæssigt modstræbende, helst da gerne ser at de positive sider af populisternes karakterer kommer med. Bestemt ikke for at overholde loven som en gold formsag, loven er til for vores fælles bedste, med den bygger vi vores land, bestemt heller ikke for at yde disse mennesker personlig-moralsk retfærdighed, derfor at jeg intet skylder dem, de er afgjort mine politiske fjender, bestemt heller ikke blot fordi jeg er politisk uenig med dem, hvilket jeg, åbentlyst for enhver, virkelig er, bestemt heller ikke fordi jeg nyder at trække mine medmennesker igennem sølet, bestemt heller ikke for gennem at bringe mig selv i en muligvis farlig situation at opnå pervers-antisocial nydelse, bestemt heller ikke for selv at få opmærksomhed for min eller opmærksomhedens skyld, men for at opfordre til at se nærmere på karakteren med et jordnært og nuanceret sprog hvis formål ikke er ensidigt at dømme, psykologisere, men netop belyse sagen, populisternes, karakteregenskaber nuanceret, uden udelukkende at psykologisere, uden udelukkende at stigmatisere moralsk, men gøre begge ting i en kombineret og gerne kompleks tegning af deres karakterer. Præcist. Enkelt. Generøst. Relativt kortfattet.

Populisterne skal, hvis det står til mig, ikke i nærheden af mere politisk indflydelse for de forfører os, der er ringere stillet i Danmark, til at stemme imod vores egne og vore medmenneskers intereser. Dette er ikke meningen med et demokrati. Alle har en plads. Alle har en stemme. Alle har ret til at blive behandlet menneskeligt.

Kærlig hilsen

Morten

Previous articlePEN, herunder dansk PEN, er en rabiat og hensynsløs organisation
Next articleFortælling 4
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013.