Jeg er sikker på at mange åndspersoner ynker folk der ikke er religiøse. Er det en karakterbrist? Er det en dæmon? Er det stupiditet? Er det ufredeligt? Er det ondt? Er det aggressivt? Er det virkelighedsfjernt? Er det hensynsløst? Er det psykisk vold? Er det dominerende? Er det skinhelligt? Er det overlegent? Nå, men sådan er jeg!
Der er en vigtig nuanceforskel på at stå og erklære at man er troende og at skrive at man ynker dem der ikke er det. Det første er, i de fleste situationer, men ikke i de få afgørende, latterligt, men det andet giver faktisk meget god mening, på skrift, vel at mærke, men ikke i tale. Der er nogle ting talesprog kan og nogle ting skriftsprog kan.
Efter at have læst Ebbe Kløvedal Reichs Grundtvigbog, den er en af de få bøger jeg venter flere år med at læse færdig, sikkert fordi jeg simpelthen er ængstelig for at personen Grundtvig, som fremstillet af Reich, vil fordampe lidt i kanterne, dø, efter endt læsning, forestillede jeg mig i aften at jeg spurgte Grundtvig om han, lige præcis ham og ingen anden, ynkede folk der ikke var religiøse og hvordan man skulle karakterisere denne ynk, hvilke ord han ville bruge.
Jeg fik ikke noget svar, men jeg så ham stå i præstekjolen på Himmelbjerget foran en folkemængde hvor han alligevel gav et svar: Han trak på skuldrene.
Et skuldertræk kan betyde mange ting og mange ting samtidig. Vi siger virkelig de mest ærlige og også ganske mange nuancerede ting med kropssproget.
Ynk kan tilsvarende betyde mange ting. Medlidenhed. Overbærenhed. Foragt. Væmmelse. Medfølelse. Alt andet end deltagelse. Når vi ynker nogen er der en afstand. Ikke af uvilje, men af en erkendelse af at der er en forståelsesbarriere grundet på forskellige livserfaringer, stærke personlige følelser, modenhed, integritet, stolthed, blufærdighed og vigtigst: respekt. Kort: menneskelig forskellighed.
Man træder altså ikke hjælpende til i den ynkende bevægelse. Der er ting mennesker selv må klare og den værste form for grænseoverskridelse er den hvor man ophæver forskellen og gør ynken hjælpsom eller hjælpen ynkende. Det hedder: falskhed.
Kropssproget taler i klare termer: Jeg elsker dig. Jeg er tiltrukket af dig. Jeg kender dig min kære. Du er en kæmpenar. Du er dummere end jeg. Der ramte du plet, selvom du er dummere end jeg.
Kropssprogets vokabular er begrænset og ordene, talen, er til for at løfte niveauet.
Der er mange af os, må jeg indskyde, kolossalt dumme og pinagtigt livsuduelige, danskere der mener at hvor der er ynk er der også nedladenhed. Det er så dumt, at jeg må le.
