Home Non-categorized Essay: Jeg er sikker på at mange åndspersoner ynker folk der ikke...

Essay: Jeg er sikker på at mange åndspersoner ynker folk der ikke er religiøse

214

Jeg er sikker på at mange åndspersoner ynker folk der ikke er religiøse. Er det en karakterbrist? Er det en dæmon? Er det stupiditet? Er det ufredeligt? Er det ondt? Er det aggressivt? Er det virkelighedsfjernt? Er det hensynsløst? Er det psykisk vold? Er det dominerende? Er det skinhelligt? Er det overlegent? Nå, men sådan er jeg!

Der er en vigtig nuanceforskel på at stå og erklære at man er troende og at skrive at man ynker dem der ikke er det. Det første er, i de fleste situationer, men ikke i de få afgørende, latterligt, men det andet giver faktisk meget god mening, på skrift, vel at mærke, men ikke i tale. Der er nogle ting talesprog kan og nogle ting skriftsprog kan.

Efter at have læst Ebbe Kløvedal Reichs Grundtvigbog, den er en af de få bøger jeg venter flere år med at læse færdig, sikkert fordi jeg simpelthen er ængstelig for at personen Grundtvig, som fremstillet af Reich, vil fordampe lidt i kanterne, dø, efter endt læsning, forestillede jeg mig i aften at jeg spurgte Grundtvig om han, lige præcis ham og ingen anden, ynkede folk der ikke var religiøse og hvordan man skulle karakterisere denne ynk, hvilke ord han ville bruge.

Jeg fik ikke noget svar, men jeg så ham stå i præstekjolen på Himmelbjerget foran en folkemængde hvor han alligevel gav et svar: Han trak på skuldrene.

Et skuldertræk kan betyde mange ting og mange ting samtidig. Vi siger virkelig de mest ærlige og også ganske mange nuancerede ting med kropssproget.

Ynk kan tilsvarende betyde mange ting. Medlidenhed. Overbærenhed. Foragt. Væmmelse. Medfølelse. Alt andet end deltagelse. Når vi ynker nogen er der en afstand. Ikke af uvilje, men af en erkendelse af at der er en forståelsesbarriere grundet på forskellige livserfaringer, stærke personlige følelser, modenhed, integritet, stolthed, blufærdighed og vigtigst: respekt. Kort: menneskelig forskellighed.

Man træder altså ikke hjælpende til i den ynkende bevægelse. Der er ting mennesker selv må klare og den værste form for grænseoverskridelse er den hvor man ophæver forskellen og gør ynken hjælpsom eller hjælpen ynkende. Det hedder: falskhed.

Kropssproget taler i klare termer: Jeg elsker dig. Jeg er tiltrukket af dig. Jeg kender dig min kære. Du er en kæmpenar. Du er dummere end jeg. Der ramte du plet, selvom du er dummere end jeg.

Kropssprogets vokabular er begrænset og ordene, talen, er til for at løfte niveauet.

Der er mange af os, må jeg indskyde, kolossalt dumme og pinagtigt livsuduelige, danskere der mener at hvor der er ynk er der også nedladenhed. Det er så dumt, at jeg må le.

Previous articleEssay: Om hjemløse
Next articleFerdinand Blåsk: “Kærlighed er lige noget for mig”
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013.