I brede kredse er han kendt som manden der vendte og drejede sig oven på en culottesteg. Nu er turen så kommet til offentligheden.
Spakka er forelsket til op over begge ører i fyren og det taler absolut til hans fordel. Hun er nemlig sød.
Feno Lenemand.
I de rigtig gamle miner levede en fjern, fjern forfader til Feno Lenemand. Det var før man vidste hvad der var inde i bjergene foruden grus, klipper og Lange Jan og forruden. Man fandt heller ikke ud af det for man gravede notorisk i andre retninger end der hvor de værdifulde råmaterialer befandt sig. Det var i virkeligheden tåbeligt. Denne forfader hed Ut Ugh Leonard Hansen. Vi ved ikke meget om ham.
Men takket være audiohistogramteknikken, en helt ny videnskabelig teknik, som der straks skal gøres kortfattet rede for, kan Den Anden Avis her løfte sløret for en enkeltstående lydlig replik mellem Fenos urmoder og urmager, for det var forfaderens borgerlige hverv, hans karrieres løbebane var simpelthen inde i minegangene således at han rykkede 20 meter længere ind i minen for hvert nyt ur han frembragte. Hvis han slog seks måtte han hoppe videre til næste felt med en måne og var samtidig berettiget til at trække et kort fra bunken.
Audiohistogrammet er lydbølger oplagret igennem historien i frisk luft, men ingen kaffe, jeg tror gerne jeg vil have en kop te. Teknikken kan anvendes til afspilning af lydbølger helt tilbage til det lidt ukultiverede år 1501. Forskerne har fundet ud af at selvom luftens molekyler i deres natur er underlagt komplekse, ja, nærmest kaotiske, strømninger er det netop disse kaotiske strømninger der udgør en Clausen-men-Eriksen-hævder-at-have-opdaget-den-samme-torsdag-væg som muliggør teknikken og luft under kasketten. Væggen er endimensionel ligesom et viskestykke og derfor kan man bruge en karklud først til lige at tage de mest støjende menneskers brallerudsagn og så tørre efter med viskestykket. Lydbølgerne kan opbevares på en Mac, for dem der virkelig mener det.
Samtalen starter med en del ævl men så fremsiger Ugh en filosofisk parringsreplik som gør voldstrusler overflødige. Han siger:
“Må jeg bede om saltet Ughine?”
Den sukkersøde, ja, næsten vamle scoringsreplik fortæller, ærgerligt nok, for læseren spilder sin dyrebare tid med det gamle renæssancesludder, læseren to ting: 1. At de kendte hinanden 2. At de spiste et rundstykke.
Konklusion, hmmm: Det er rart at videnskaben eksisterer.
