Home Non-categorized Et kig ind i historien

Et kig ind i historien

492

I brede kredse er han kendt som manden der vendte og drejede sig oven på en culottesteg. Nu er turen så kommet til offentligheden.

Spakka er forelsket til op over begge ører i fyren og det taler absolut til hans fordel. Hun er nemlig sød.

Feno Lenemand.

I de rigtig gamle miner levede en fjern, fjern forfader til Feno Lenemand. Det var før man vidste hvad der var inde i bjergene foruden grus, klipper og Lange Jan og forruden. Man fandt heller ikke ud af det for man gravede notorisk i andre retninger end der hvor de værdifulde råmaterialer befandt sig. Det var i virkeligheden tåbeligt. Denne forfader hed Ut Ugh Leonard Hansen. Vi ved ikke meget om ham.

Men takket være audiohistogramteknikken, en helt ny videnskabelig teknik, som der straks skal gøres kortfattet rede for, kan Den Anden Avis her løfte sløret for en enkeltstående lydlig replik mellem Fenos urmoder og urmager, for det var forfaderens borgerlige hverv, hans karrieres løbebane var simpelthen inde i minegangene således at han rykkede 20 meter længere ind i minen for hvert nyt ur han frembragte. Hvis han slog seks måtte han hoppe videre til næste felt med en måne og var samtidig berettiget til at trække et kort fra bunken.

Audiohistogrammet er lydbølger oplagret igennem historien i frisk luft, men ingen kaffe, jeg tror gerne jeg vil have en kop te. Teknikken kan anvendes til afspilning af lydbølger helt tilbage til det lidt ukultiverede år 1501. Forskerne har fundet ud af at selvom luftens molekyler i deres natur er underlagt komplekse, ja, nærmest kaotiske, strømninger er det netop disse kaotiske strømninger der udgør en Clausen-men-Eriksen-hævder-at-have-opdaget-den-samme-torsdag-væg som muliggør teknikken og luft under kasketten. Væggen er endimensionel ligesom et viskestykke og derfor kan man bruge en karklud først til lige at tage de mest støjende menneskers brallerudsagn og så tørre efter med viskestykket. Lydbølgerne kan opbevares på en Mac, for dem der virkelig mener det.

Samtalen starter med en del ævl men så fremsiger Ugh en filosofisk parringsreplik som gør voldstrusler overflødige. Han siger:

“Må jeg bede om saltet Ughine?”

Den sukkersøde, ja, næsten vamle scoringsreplik fortæller, ærgerligt nok, for læseren spilder sin dyrebare tid med det gamle renæssancesludder, læseren to ting: 1. At de kendte hinanden 2. At de spiste et rundstykke.

Konklusion, hmmm: Det er rart at videnskaben eksisterer.

Previous articleEngang for mange år siden
Next articleKammer Drøsling til det næste USA: “Beslaglæg gerne Bill Gates’ formue men glem ikke folkedybets misundelsesangst”
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013.