See, Græs er eet underligt Materiale! Engang for længe siden boede der Firsindstyve Børn i een Lund uden Moder og Fader, som boede forskjellige andre Steder, heriblandt på Kos udi Grækenland. Lunden var beliggende nær den Stad Paris og her gik det løierlig for sig! Een skiønne Dag kom een gammel Knap vandrende langt derfra i sine egne Tanker. Børnene elskede Knapper og vidste intet andet Raad end at morse til den med een Tællepraas, men den gode gamle Knap rynkede på Næsen og sagde “Jeg gjør just hvad jeg vil, min Vilje skal ingen knægte med nogenslags Morseapparat, selv hvis Børnene kastede een stor Steen over mig og jeg maatte gaae rent i Stykker tænker jeg dog mit og vil hvad jeg vil uden at jeg reent ud veed Noget i det heele taget!” Dens videre Tanker paa denne ensomme Færd vil vi reent forskaane vor Læser for, da man vil see at her gjaldt Talen een baade pudsig og forunderlig Knap der vrøvlede sit. Nu hændte det at Børnene lavede en Knapven som drog ud og blev Perlevenner med vor første Knap og det var een Lyksalighed at bevidne deres Philosophiske Omgang fra behørig Afstand saa deres floromvundne Talestrøm ikkun naaede os. Nu hændte det at een liderlig og kiedsommelig Værtinde fra DR’s Radioprogram Knaldromaner kom gaaende imod dem paa den samme Vei. Det var hen imod Aften. Den unge Dame var just aldrig blevet korrigeeret, taalte det heller ei og hun var alt for tilbøielig at rose sig Selv gennem at rose Andet selv om disse ting vare Bagateller eller allerede Kanoniseerede Skrifter udi den skiønn Litteratur. Just som hun passerede de to Knapper skeete der Noget i det en forfløien Humlebi landede i hendes Tornyster. Da maatte hun Raabe høit og veedholdende. Knapperne havde på deres lange Færd seet meget der var alt gaadefuldere og tog ingen Notits og dermed hændte det at de naaede et Herberg med egen Indgang. Men dermed var det ikke giort med Damen som diskreet østerbrokulturradikalt og ganske utilbørligt halsede efter vores to Venner der smækkede Døren i foran hendes Snude ret som hun naaede dem! Ved Skranken sad en gammel Stabejds og pillede Næse bag en Skiærm indrettet til samme Formaal og Knapperne anbragte to Figner foran den gamle hæslige for at præsentere ham for det de kaldte Bussemænd fra Indien. Saa tog et mimisk Skuespil sin Begyndelse, Knarken formelig dandsede op ad Trappen og vendte tilbage med Frugter, Mandler, een sød Suppe, flere Skanker der brusede af Fedt, een Bog af Joakim Garff, een Kurv med Æbler, farserede Fugle og røget Kost fra Havet. Knapperne blev anvist Plads i Krostuen og bøvsede af Lykke da den sidste Orange var sat til Livs. Ved Morgenens komme stod et Hølæs med de deiligste Retter, i stedet for Hø, i Gaarden. De fik Beskeed på at kiøre Læsset til Lunden og Børnene bleve glade for den varierede, spruttende og spændende Mad, for de vare nogle skarpsindige Starutter!
