I romantikkens tidsalder hed det genialitet, nu om dage hedder det talent. Umiddelbart skulle man tro at talent er noget mindre, men ifølge Federspiel er talent endnu mere højrøvet og langt mere forløjet end genialitet for ser man på ordenes betydning og etymologi er genialitet noget der ligger til Gud, mens talent ligger til personen.
»Det er bedrøveligt at vi har forsøgt at tvangssekularisere den egenskab som legitimerer at et menneske vælger at vie sit liv til forfattergerningen. Vi er altså ikke kommet så langt ved at forsøge at lukke Gud ude af alle såkaldt moderne begreber, vi har rodet i det, jævnfør den stort anlagte forventning til moderniteten og sekulariseringen. I virkeligheden tror jeg vores overblik over hvem Gud er, er større end vores overblik over hvad en person er. Følgen er at vi bliver forvirrede og stærkt irriterede når vi hører at en person lever med eller forsøger at leve med sit store talent. Det er ren selvvalgt koncentrationslejr og puritanisme og selvhøjtidelighed. Det er følgelig nogle meget koncentrerede, afdæmpede og pæne mennesker der sidder i Danmarks to litterære karteller. Denne koncentrerede, pæne afdæmpethed er således ikke en modetendens i forfatternes selvfremstilling og selvopfattelse. Den er noget dybere end en konvention indgået mellem tidsånden og forfattergruppen.«
Nu lukker Den Anden Avis’ medarbejder døren op og en forfatter træder ind. Påfaldende er det at forfatteren har iført sig et mobilt bur som har huller til benene.
Federspiel griner.
»Se hvad jeg sagde. Å, hvor er det morsomt.«
Forfatteren går rundt om sig selv og vælter. Federspiel griner højt. Nu lægger Federspiel en lille bog af Platon på jorden foran forfatteren. Federspiel fører fingeren op til sin mund og tysser. Forfatteren lægger også mærke til bogen, stirrer opmærksomt på den og fremsiger med mørk og alvorlig røst:
»Shh. Jeg lyser på bogen.«
Federspiel falder næsten ned af stolen af grin:
»Hi hi. Kan du høre? Forfatteren bilder sig ind at have et mellemværende med Platon sådan mand-til-mand. Vent lidt. Nu kommer holdningen. Det mest morsomme…«
»Min holdning til Platon er…«
»…at jeg så at sige ikke har læst ham endnu. Han er så at sige ikke inkorporeret i min personage!«
Hør engang. Hvorfor er du så oppustet og selvhøjtidelig? Tror du ikke du skulle koncentrere dig lidt om livet?
Federspiel låser, trods forfatterens ivrige modstand, buret op, og forfatteren løber væk så hurtigt hans ben kan bære ham.
