Home Non-categorized Fuldt oprigtig og ret besværet øvelse i romantik

Fuldt oprigtig og ret besværet øvelse i romantik

25

Jeg elsker dig. Jeg ved ikke om tidspunktet er det rette, men jeg tror på kærligheden mellem os to. Jeg tror på at vi to er hinandens næste og mere end det. Tiden og genvordighederne har medført store forandringer i vores forhold og i vores kærlighed. Stor smerte. Kierkegaard gør sit ypperste for at skildre kærlighedens væsen i den bog der anses for noget af det ypperste nemlig Kjerlighedens Gjerninger som er mestendels hysterisk, ægteskabsfremmed hysteri blottet for romantik. Du kan godt lide romantik. Jeg er ikke så god til det. Det må jeg med skam indrømme. Stadig ikke. Det halter, med andre ord, stadig gevaldigt med min sans for romantik. Jeg er vist alt for formørket, men jeg ved at jeg var god nok dengang og at jeg stadig er god nok. Jeg ved det samme om dig. Ja, jeg har vel lært mig at sætte en ære i at være jeg-svag, for så får mine ord, forhåbentlig, desto større vægt når jeg for en gangs skyld åbner mit hjerte for dig og de bliver, forhåbentlig, tydeligere for dig. Kierkegaard ville vel ikke have brudt sig stort om din måde at elske på og Austen ville vel ikke have brudt sig særlig meget om min måde at elske på. Men hvad betyder det. Jeg læser ikke Austen og du læser ikke Kierkegaard. Hvilken rolle spiller det at vores yndlingsforfattere er uvenner. De to kom ikke ind i kærligheden på samme vis som vi to. De oplevede ikke disse rummelighedens velsignelser. Nuvel. Det er ikke dem, men os det handler om. De er døde og borte og vi er i live.

Vi har begge den ejendommelighed at vi for de fleste såkaldt normale mennesker virker påfaldende homoseksuelle. Den side af os selv, kan vi bedre rumme end vi kan rumme hinanden på de dårlige dage. Det er så naturligt. Sådan er det for rigtig mange. Men på de gode dage, og dem er der heldigvis flest af, mærker jeg at vi flirter akkurat ligeså meget som i gamle dage. Jeg tror vi to kan rumme kønnenes fjendskab ved at gå ind i kærligheden og tro på dens fornyende kraft. Sammen. Det er et fjendskab men det skal have lov at være der.

Previous articleMus & elefant
Next article“Jeg bliver altid forvirret, når jeg møder et menneske der ikke kunne forestille sig at sende Bob Dylan et brev”
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013.