Home Non-categorized Hans Lassens problem 13

Hans Lassens problem 13

15

Der er noget hårdt ved Dyveke Lassen og lignende fænomener som jeg ikke bør bryde mig om. Noget hårdt. Jeg kan bedre lide et såkaldt fæ der slet ikke kan lide Dyveke Lassen. Man skal som forfatter dele sol og vind lige. 0,1 procent Dyveke Lassen er for lidt i enhver sammenhæng, i enhver tekst, vil jeg mene, 0,9 procent er helt ude i skoven, mens 1,0 procent Dyveke Lassen er lige tilpas. 10,0 procent Dyveke Lassen er for meget. 100 procent Dyveke Lassen er lige tilpas. Hvordan realisere 1,0 procent Dyveke Lassen i en tekst?

0,1 procent Dyveke Lassen: “Vi skal begynde at planlægge hvordan sammensmeltningen mellem mennesker og teknologi skal foregå i løbet af det næste 100 år for at undgå utilsigtede konsekvenser af vores nuværende uoplyste nølen.” Et søvnig og, lader det til, ørkesløst komisk indspark som får alle til at ævle helt vildt og blive fyldte af os selv på en bekymrende og uopdragen måde, men, ikke desto mindre, en pegen på en problemstilling der stort set ikke debatteres på internettet i 2020.

0,9 procent Dyveke Lassen: “Jeg tror robotterne bliver usædvanligt hensynsløse og vil insistere på at sidde grimt ved bordet.”

1,0 procent Dyveke Lassen: Findes ikke.

10 procent Dyveke Lassen: “Robotterne vil gøre jorden til en telegraferende stålkugle eller vandplanet med nye former for tang og være ligeglad med såvel mennesker som det menneskelige.”

100 procent Dyveke Lassen: “Sammensmeltningen vil dække bordet med livets under, bortredigere krigsliderligheden fra vores gener og derved få os til at græde og le mere.”






Teksterne her på avisen forholder sig direkte til tilværelsens under, men er af ringe betydning for andre end mig selv på grund af deres fravær af form. Jeg har i lang tid arbejdet ud fra den teori at teksternes brugsværdi er begrænset til ”gode” mennesker, familiejesusser og hyggejesusser, defineret som mennesker der formår at læse deres psykiske problemer ind som en undskyldende mellemregning der skal veje op i forhold til teksternes manglende substans. ”Vi er alle sammen tossede.” ”Sikke vi tosser rundt.” ”Sikke vi laller.”

Statistikken gennem knap 7 års ukueligt, dagligt filosofisk arbejde viser mig imidlertid at end ikke mennesker med en sindslidelse kan bruge teksterne. Ikke som trøst i tilværelsens smertestunder. Ikke som sygestudie. Ikke som idébank. Ikke som grine-grine. End ikke som provokation fungerer de, hvorfor enhver tanke om skønhed synes udelukket. De fungerer imidlertid som kontrast til tekster hvor formen er stram og derfor lader jeg, i håbet om at læseren i ventetiden selv vil supplere med en stram form udefra, blot ikke alt for stram!, teksterne være som de er. God læselyst! Kh Morten, d. 16. juni 2020

Previous articleHans Lassens problem 12
Next articleHans Lassens problem 14
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013.