”Giv mig lige to sekunder.”
Hvad?
”Nå. Det er bare fordi jeg ser godt ud.”
Det forstår jeg ikke.
”Jeg forstår det heller ikke. Men jeg ser godt ud.”
Du ser pragtfuld ud.
”Tak.”
Tak fordi du vil lade dig interviewe til The Other Newspaper
”Giv mig lige to sekunder.”
Igen?
”Hvad laver du?”
Jeg ser på din telefon.
”Jeg ved ikke hvad jeg skal sige.”
Er du klar? Hvem er det på billedet?
”Du skal ikke se på min telefon.”
Hvad står der? ‘Lugter af filthat. I bad og så på Toga Bar. Er klar.’
”Det er bare Mike.”
Er det dit sociale liv?
”Hvad mener du?”
Mike skriver at han lugter af filthat og han vil i bad og på Toga Bar.
”Det er bare Mike.”
For fuld udblæsning.
”En gammel skolekammerat.”
Kan vi begynde interviewet?
”To sekunder.”
Kunstpause.
”Netop.”
Hvem korrigerer dig, Bettina?
”Korrigerer. Hvad er det lige det betyder?”
Hvem giver dig mandlige inputs? Varm, konstruktiv, drillende kritik i dagligdagen.
”Det gør min kairs.”
Du virker heller ikke ukorrigeret. Du virker faktisk som en sød pige.
”Snak du bare videre. Jeg skal lige være færdig.”
Tak. Hvad er et hyben? Hvorfor spørger jeg mig selv om det? Jeg snakker med mig selv. Jeg indleder samtalen med at tale om et hyben.
”Så er jeg færdig.”
‘Jeg har givet mig selv et staffeli i fødselsdagsgave. Nu skal det være.’
“Lad så være med at hihi kigge på min telefon.”
Hahaha.
“Hihihi.”
