”Jeg er af den ydmyge opfattelse at verden består af elleve lande.”
Jeg sender Kvist et blik der betyder: ”Det var sandelig beskedent sagt. Du lægger kortene på bordet må man sige. Du hævder noget der ikke er tilfældet på en måde som er så tilpas underspillet og ‘måske-underfundig’, som filosoffen Gepetto Frederik Atlas siger, at jeg må trække på smilebåndet og kaste min hat efter dig og dernæst både dig og hatten op i luften. Jeg forstår dig. Jeg forstår dig og elsker dig. Jeg aner, at det du fremsætter, dette ‘noget’, som filosoffen Gepetto Frederik Atlas siger om poetiske udsagn, er mere end et netop et udsagn, langt mere, det er et vidnesbyrd som man kan uddrage en sammensat og rigtig lærdom af og som vil vise sig at holde vand ved nærmere granskning. Samtidig er det en selvransagende ‘sigen’, som filosoffen Gepetto Frederik Atlas siger om folk der åbner munden og frembringer forståelige lyde, der samler sig til ord og sætninger, som lader antyde at din rejseerfaring begrænser sig til netop syv, undskyld, elleve lande.”
Vi får sagt mange ting i radioen den dag. Jeg kender jo Kvist. Han og jeg er gamle kammerater.
