Intervieweren: Lad os tale om det, at føle sig kaldet, Vivi, Slambi, Viggo og Skink. Det, at føle sig kaldet enten bevidst eller ubevidst og leve efter sit kald. Selvfølgelig er alle mennesker enormt nuancerede omkring det at en forfatter og en præst har et kald. Det er ikke noget man skal eller for den sags skyld kan tale om. Men det forhindrer os selvfølgelig ikke i at være nuancerede omkring selve den måde vi opfatter vores eget eller andres kald. Denne nuancering er en dynamisk dimmelut der ligger dybt nede under hverdagens handlinger, valg og beslutninger.
Vivi: Tjo. Jeg har engang levet sammen med en forfatter der havde flere sindslidelser. Kaldet var for ham det eneste han kunne samle sig om. Akkemænd!
Intervieweren: Var det ikke skønt alligevel?
Vivi: Suk.
Intervieweren: Det var ikke fedt?
Vivi: Jo.
Intervieweren: Hvorfor?
Vivi: Det var da skønt at der kom en forelsket mand ude fra bygden. Han var ganske vist forelsket allerede før jeg mødte ham. I hvad eller hvem fandt jeg aldrig ud af. Men pyt.
Intervieweren: Han troede vel fuldt og fast på at alle mennesker er enormt nuancerede.
Vivi: Det gjorde han. Uden at være enormt nuanceret kan man ikke leve.
Intervieweren: Det er jeg enig i.
Vivi: Men et kald er en ting og fantasi en anden. Et kald er trættende. Fantasi er langt vigtigere.
Intervieweren: Kan man ikke være kaldet til fantasi?
Vivi: Alle mennesker er enormt nuancerede og det kræver fantasi. Alle er fantasifulde.
Viggos vredesudbrud: Forfattere. Præster. For begges vedkommende gælder det at hvis man udvikler en meningsdannerdagligdag omkring en unuanceret opfattelse af et absolut personligt kald er man en tamp. Hvad med de andre? Vi bliver ofre. Enten ved at leve sammen med en præst eller forfatter der har det på den måde eller ved at spejle os i vedkommende eller ved simpelthen at blive udnyttet seksuelt, sjæleligt eller åndeligt af vedkommende. Kunne man ikke lige tage lidt af eksistensdampen af ved at se nuanceret på hvad hulen vi mener med at føle os kaldet og ofre fuldstændig hensynsløst og hæmningsløst til højre og venstre? Jamen hvem hylen kan trøste eller korrigere en person der føler at han eller hun har et præstekald eller forfatterkald?, for trøst og korrektioner er en afgørende del af et nært samliv.
Slambi Præst: Vi er alle kaldede. Til at leve. Til at elske os selv og hinanden.
Skink Suresen: Et kald er et kald til at være totalt ligeglad med andre.
Intervieweren: Hmm. Ibsen har ikke levet forgæves. Sikke I skaber jer.
Skink Suresen: Vi sagde bare nogen ting.
Intervieweren: I skabte jer.
Slambi Præst: Vi skabte os.
