Home Non-categorized Krukkologi

Krukkologi

907

Man hører ikke prædikatet selvglad så meget mere. Hvorfor?

”Engang brugte man ordet meget. Desværre er selvglad i 2017 blevet sådan et ord som ‚autokorrigeres‘ i samtaler: De fleste ved at ordet ikke bruges mere og benytter det ikke for det svækker gennemslagskraften og hvem er ikke interesseret i gennemslagskraft. Nu er det bare sådan at gennemslagskraft alene ikke er en dyd på europæisk jord. Det handler ikke om at vinde en filosofisk dialog ved hjælp af gennemslagskraft og retorik. Hos Platon er gennemslagskraft alene en last, måske den største, og vores kultur er bygget op omkring Platons dialoger, så lad os ikke narre af folk med stor gennemslagskraft.”

Men du svarer ikke på mit spørgsmål.

”Selvglad er et ord som er gledet ud af dagligsproget. Det bruges kun famlende og irritabelt. Men jeg synes det er drøn-interessant hvorfor vi ikke bruger det om fx krukker. Vi bør diskutere hvad en krukke er, for det ord er kun halvdødt. Måske på vej til at dø. Ja, hvis vi ikke gør en indsats kan det være at ordet dør helt ud ligesom selvglad. Så betyder det at krukker kan få lov til at være krukker i fred og det er da mest synd for dem selv.”

Men hvad vil det sige at være selvglad?

”Jeg diskuterer ikke døde ord.”

Hvorfor ikke?

”Det er uappetitligt. Det er ligesom at spise en hjemløs wienerpølse på en forladt grill.”

Videre til krukkeriet. Hvordan er en krukke indrettet inden i?

”En krukke er tom og velformet og god til at holde vand.”

Jo men svar venligst direkte på mit spørgsmål.

”Jeg ved det ikke. Hvordan mener du en krukke er inden i?”

Aner det ikke.

”Nej, det er netop det. Hvor meget man end bruger sin fantasi og lader sig overvælde af mødet med en krukke kommer man til kort. Den vandtæthed der.”

Man kommer menneskeligt til kort overfor en krukke?

”Ja. Nærmest.”

En krukke skal udnævnes og adles. Gerne i medierne. Gerne i DR.

”Eller med en titel.”

Ja. Det er det jeg mener.

”Vi er ikke kommet det nærmere hvordan en krukke er indeni.”

Mal mig! Så bliver jeg tryg.

”Hihi.”

Hihi.

”Jeg er en krukke. Mal mig så jeg bliver endnu finere for Søren da.”

Haha.

”Hahaha.”

Jeg bliver så dejligt tryg ved situationen.

”Hihi.”

Hihi.

Ville det være sådan at du kunne sige noget mere?

”Et vigtigt aspekt af krukkologien er ordet rigtig. En rigtig krukke. Det betyder dels at en krukke er en form for familieterrorist, altså at det ikke bare er ok at være en krukke og dels at krukkeriet sætter sig igennem i andre egenskaber. Det bliver til et helt broderi uden på vasen.”

Synes du vi skal tilføje „familieterrorist“ til det danske sprog?

”Nej.”

Hvorfor ikke?

”Det ville være en ond handling overfor de danske sprogbrugere.”

Hvorfor?

”Fordi ordet er upræcist om noget vigtigt. Vi skal hellere tilføje ord som krukkejalousi, krukkemagtmisbrug, krukkebeskedenhed, krukketilbageholdenhed, krukkesmålighed og krukkeafsmitning. Så er vi i det mindste på sporet.”

Previous articleKære Hanne
Next articleNy bog: Andre mennesker
Morten Hjerl-Hansen
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013.