Roland Kjærms skriver:
Jeg frygter at miste det centrale ved danskheden, herunder min egen danskhed, og med det mener jeg min danske horisont, den egentligt meningsfulde eksportvare for enhver dansk forfatter, hvis jeg forholder mig analyserende til Urban Svikkers diktion på Radioavisen. Jeg kan ikke lide den diktion, men noget andet er at analysere den. Jeg føler at jeg bliver ufrivilligt statsløs hvis jeg begynder at analysere fænomener der ”uden videre er eller opfattes som danske” eller ”glider rent ind som uproblematisk danskhed”. Giver det mening at analysere denne diktion og dens eventuelle bagvedliggende livsindstilling og/eller ideologiske, holdningsmæssige grundlag og er det umagen værd? Albert Einstein blev frivilligt statsløs, men hvordan klarede han sig?
Svend Nippemand svarer:
Einsteins liv gik op og ned. Han fik Nobelprisen for opdagelsen af den fotoelektriske effekt og blev langt senere selve sindbilledet på begrebet videnskab, men han fik også en søn der led af svær skizofreni, som imidlertid levede et liv som digter. Hvad angår begrebet videnskab må man nok sige at det videnskabelige ideal som Einstein og mange andre repræsenterede og repræsenterer i nogen grad er blevet indoptaget i den kollektive bevidsthed på en måde der nok er endt med at blive for unuanceret plattenslageragtig og at det er sket på bekostning af den lidenskabelighed som man lagde for dagen i gamle dages universitetsliv. Tænk på Wittgensteins lidenskabelighed. Tænk på Kierkegaards lidenskabelighed. Men tænk også fx over al den tid der er blevet spildt ved at forsøge at efterligne Wittgensteins og Kierkegaards liv og personligheder og få dermed proportionerne på plads.
Du har fuldkommen ret i at Urban Svikkers diktion er guf for den intellektuelt krænkelsesparate og den dybt nervøse. Dit fine brev beroliger mig fordi jeg instinktivt fornemmer at vi begge tilhører begge disse grupper.
Du spørger til sidst om det er umagen værd at give sig i kast med analysen. Tillad mig her til slut i mit svar at samle trådene i mit svar og sige lidt om videnskabelighed og det du spørger om. Det er jo sådan at Urban Svikkers personlighed stjæler billedet for meget når han læser op. Han er lidt for kæk i forhold til Karl Mønt, som jeg vil gætte på du også foretrækker som vært. Urban Svikkers diktion er negativt tendentiøs. Han er tydeligvis blevet indfanget af mindre positive tendenser i tiden som hans kækhed viser at han ikke selv er klar over. Men det er værre for lytteren. Hvis man ikke opfører sig ligesom Karl Mønt er man ikke en ydmyg person. Jeg siger det her. Det er ikke videnskabeligt beviseligt, men det er sandt og derfor er jeg i besiddelse af et sandere videnskabsbegreb end det vi kender fra forskerne og snakkehovederne og talrige journalister og personer der optræder i medierne i spændende interviews. Videnskab må der til. Urban Svikker er ikke dårlig til sit arbejde. Han er bare middelmådig til sit arbejde. Jeg har argumenteret åndeligt videnskabeligt for denne middelmådighed. Vi er altså fremme ved en middelmådighed der ikke er uskyldig. Han er ikke manden der skal sidde på Radioavisen på P4 Sjælland. Han skal bare ud af lemmen. Hvorfor? Fordi hans diktion er et udtryk for at han håner dig og mig. Den intellektuelt krænkelsesparate og den dybt nervøse. Du og jeg må være stærke. Du og jeg, Kip Rabitta, eller hvad det var du hed.
