Han er en af den slags mennesker der rider land og rige tyndt for at oplyse om, at folk på samfundets bund snarere er uopdragne end fortabte. Men er vi ikke alle, i det mindste en smule, uopdragne. Derfor har jeg lænket hans hest til et træ. Og hængelåsen, den er der ingen der får nøglen til, foruden mig, kan jeg godt fortælle Dem! Jeg regner med at overrække den til mig selv ved en officiel ceremoni nu på torsdag. Ved samme anledning vil jeg kaste et æble efter Rudolf Takhøj. Han må forsvare sig som han bedst kan. Han må forsvare sig som hans mor har lært ham.
