Home Non-categorized Lidt tåget aftenbavl om angsten for at åbne øjnene

Lidt tåget aftenbavl om angsten for at åbne øjnene

22

Angsten for at åbne øjnene når jeg ligger og venter på freden må være et relativt ubeskrevet fænomen i psykiatrien. Jeg er da angst for at sende et bebrejdende blik lige op i himlen. Der er så meget i mit liv der giver mening, fylde og nærvær og som jeg føler ubeskrivelig glæde og taknemmelighed i forhold til. Fra de helt centrale personer Hanne og Else til mere perifære fænomener som sne. Hanne taler ofte om sne. Hun har ofte sådan et hårdt blik og ser utilfreds ud, men sjældent når hun kigger ind i mine øjne der er mere traditionelle. I dag haglede det og det er bestemt ikke det samme som sne. Jeg har lært i kirken at vi gerne ind imellem må vredes på Gud, det er sikkert en umanerlig vigtig pointe for nogen, men det med angsten for at åbne øjnene er mig lige en tand for meget. Den køber jeg ikke. Jeg elsker at ligge med lukkede øjne. Så meget at jeg ikke har ret meget lyst til at åbne dem før lidt tid efter.

Previous articleDigt
Next articleOm søskendejalousi og børn
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013.