Stående mand: Hvis jeg var Gud, ville du stå oprejst.
Liggende mand: Du er ikke Gud. Du er et menneske. Fuld af engle og dæmoner. Yin og yang, du ved. Fuld af brusende ånd. Jeg har ligget her længe, du ved. Jeg har ligget her længe. Jeg ligger oven på dine sko. Dem har du efterladt i sengen. Bare en talemåde. Jeg har tænkt på dig gamle jas. På hvordan du har det.
Stående mand: Hvis bare jeg var Gud ville jeg kunne lytte til dig på den rigtige måde.
Liggende mand: Hør nu her. Du har altid snottet med livet. Og du ved ikke hvad du taler om. Tag det roligt og sæt dig ned på stolen. Så skal jeg fortælle om en salme jeg er ved at skrive.
Siddende mand: Tak. Den vil jeg gerne høre om.
Liggende mand: Salmen handler om en mand der gerne vil skrive en salme.
Siddende mand: Utraditionelt.
Liggende mand: Han laver ikke andet end at skrive, men en salme kan han ikke skrive, så han vælger at skrive en salme om en mand der gerne vil skrive en salme.
Siddende mand: Hvilke temaer berører salmen om den salmeskrivningsbesværede mand?
Liggende mand: Netop. Det spørger han også sig selv om. Han ved, han vil lave en lovprisningssalme.
Siddende mand: Lovprisningssalme.
Liggende mand: Netop. Men bedst som han er ved at skrive, falder han i søvn. I drømmen møder han en engel.
Siddende mand: En budbringer.
Liggende mand: Og englen siger at manden i min salme bare er en mand i en salme som derfor ikke skal bekymre sig om salmen bliver god eller dårlig.
Siddende mand: Siger englen mere?
Liggende mand: Englen synger en sang og forsvinder i næste nu.
Siddende mand: En sang? Ikke en salme?
Liggende mand: Haha! En sang! For englen er en spøgeengel.
Siddende mand: En spøgeengel siger du. Vil du fortælle mig hvad en spøgeengel er?
Liggende mand: Nej, jeg vil ikke.
Siddende mand: Ved du hvad? Jeg fik lige oplevelsen af at vores samtale her i dag, den vi netop har ført, er en slags salme.
Liggende mand: Det er ærgerligt, at vi ikke nedskrev det vi har sagt.
