Home Non-categorized Min, førhen, elskede søster er psykopat

Min, førhen, elskede søster er psykopat

39

Min søster, som jeg har givet rigtig meget kærlighed og passet på gennem hele vores barndom, er psykopat. Jeg er offer, men jeg er også mange andre ting, først og fremmest Far, familiemenneske, forfatter, blogger og ven med mange dejlige mennesker. Hun er også mange andre ting, men det er ting jeg vælger ikke længere at interessere mig for, det er for hårdt for mig, for i mit liv har det været præcis denne psykiatriske egenskab hos hende som har domineret vores relation. Jeg advarer ligesom Lenin advarede imod Stalin. Jeg må trække mig og holde hende på afstand af mig og mine fremover, resten af min tid her på jorden. Jeg må styrke mig selv ved fremdeles at skrive med hjerne og hjerte. Jeg må genlæse disse ting når jeg får det skidt. Hun har ødelagt rigtig mange ting for mig. Igen og igen har jeg givet hende håndsrækninger og budt ind med fordragelighed og igen og igen har hun smadret ting, indgydt selvtvivl hos mig og manipuleret i familien til folk er blevet målløse, energiforladte og dybt forpinte. Mit ansvar har som store-storebror til dette menneske været alt for stort. Jeg har i størstedelen af mit liv været bange for at tage ansvar fordi jeg nok har troet at ansvar indebar at passe på og tage vare på en psykopat.

Der er flere grunde til at jeg skriver disse ting og deler dem med hiin enkelte og offentligheden. Det er først og fremmest for selv at overleve. Offerrollen har lav status i vores oplyste vestlige samfund, men der er situationer hvor netop offerrollen er vigtig at tage på sig. Netop i relation til en psykopat er offerrollen det mindste onde af de fortvivlede og fortvivlende tolkningsmuligheder som realistisk foreligger. Hun har jo været en forbandelse for mig i mit liv. Offerroller er og bliver det bedste alternativ frem for at ville tale ud med min søster. Min gode vilje, som blandt andet viser sig i min barnlige hjertevarme over for andre mennesker bliver konstant gjort til skamme af fuldstændig utilstedeligt onde handlinger fra hendes side. Senest har hun uden mit vidende kontaktet min højt elskede, fraseparerede hustru for at høre om hun i coronaepidemien skulle hjælpe med at passe min lille datter. En alt for charmerende og aldeles utilstedelig handling i lyset af at jeg klart har tilkendegivet at jeg ikke orker hende mere. Jeg mærker at hendes ideer er pludselige, dæmoniske, Kierkegaard definerer netop pludselighed som et kendetegn ved det dæmoniske, jævnfør Begrebet Angest. Jeg er troende kristen og ved med mig selv at jeg overholder buddene om splinten og bjælken, som af Kristus himself fremholdes som nøglen til søskenderelationen, men samtidig taler han andetsteds om sande søskende hvor hans egne søskende kommer en til ham og vil slå en sludder for en sladder af med ham og Kristus netop afslår med den begrundelse at de ikke er hans sande brødre. Jeg har også overholdt buddet om at elske og bede for mine fjender i forhold til min søster og agter at gøre det fremdeles.

Det sjove, hvis man kan tale om humor i denne situation, er at jeg må bære mere nag. Jeg må trodse min eget billede af mig selv som en i bund og grund OK for at træde ind i offerrollen på en værdig måde.

Jeg må starte med at skitsere hendes synderegister i forhold til mig, for at støtte mig til det som en stok.

1. Da jeg blev døbt før min konfirmation var hendes eneste bemærkning at jeg, i hendes øjne forfængeligt, rettede på mit hår efter det var blevet vædet. Dette sårede mig dybt, eftersom jeg tillægger den kristne dåb en hellig og derfor meget højtidelig betydning. Det var et tidligt eksempel på hendes pludselige spottende ondskab.

I virkeligheden fatter jeg ganske enkelt ikke at vi som samfund ikke har et psykopatregister ligesom vi har et pædofiliregister. Psykopater efterlader mindst ligeså mange liv i ruiner som pædofile. Psykopater er vanskeligere at identificere, men, helt ærligt, vi har en masse psykiatrisk viden til vores rådighed.

2. Da jeg fik en psykose som det tog ti år at komme mig over ringede hun et ganske ubetydeligt antal gange. Manglende empati.

3. Da min elskede fraseparerede hustru og jeg netop havde fået vores elskede barn kom det pludselig og ondt fra min søster om vi ikke var bange for at tabe den lille. Samme aften udviklede min hustru en fødselspsykose. Igen den pludselige ondskab.

4. Da jeg på et tidspunkt blev rasende på hende og i en mail foreslog hende at tage den samme medicin som jeg selv, en dæmpende medicin imod min skizofreni, kvitterede hun med en mail hvori hun frabad sig undskyldning og derefter ville hun ikke se mig i halvandet år. Det var, som jeg før har skrevet, en dominerende årsag at min fraseparerede hustrus og mit ægteskab knækkede. Jeg overholder selv buddet om at man skal skynde sig at blive venner igen når man bliver uvenner. Det er altafgørende for relationer af enhver art at man kan få lov til at blive vrede på hinanden og så sige undskyld og tilgive hurtigt efterfølgende.

Realistisk set og statistisk set overlever hun os alle sammen. Det håber jeg ikke kommer til at ske. Virkeligheden rummer lykkeligvis ofte gode overraskelser. Håber jeg hun snart dør? I mine mørkeste stunder ja, da strejfer tanken mig, men jeg håber det ikke oprigtigt for min natur er sådan, som min elskede svigerfar fremholdt i talen ved brylluppet, at jeg er ønsker andre mennesker det bedste. Jeg er endvidere god til at bortjage det der i psykiatrien hedder automatiske negative tanker, men som et menneske med depression og skizofreni er denne konstruktive bevægelse forbundet med vanskeligheder eftersom netop automatiske negative tanker hører til mit sygdomsbillede.

Denne tekst handler, ligesom alle følgende tekster om min psykopatiske søster handler om at jeg er god nok. At jeg er OK selvom min søster ved at spille på alle sine fremmedartede tangenter, gå frem og tilbage mellem dem hyler mig ud af den og, når sandt skal siges, forøger min angst, forværrer og fordrejer mine familierelationer som for mig er direkte livsvigtige og gør mig fortvivlet og psykisk voldelig. Jeg kan måske ikke forstå hende til bunds, jeg er modstander af selve tanken om at mennesker kan endsige skal forstå hinanden til bunds, men særdeles mange af psykopatens karaktertræk passer på hende.

Jeg må igen og igen spørge mig selv om det er mig selv der er galt på den. Det opfatter jeg som den værste konsekvens af psykopatens spil og leg med andre, selvtvivlen og den deraf foranledigede fortvivlelse og den deraf foranledigede vold, som psykopaten behændigt undgår både at blive anklaget og dømt for.

Jeg var voldelig på grund af min søster med hendes psykopati. Nok er nok. Jeg vil ikke se hende mere og vil ikke have hun skal komme mig og mine nær længere.






(De fleste artikler på The Other Newspaper er fiktive. Formålet med The Other Newspaper er at give offentligheden en ny, urovækkende og humoristisk spejling af den måde vi konsumerer nyheder på traditionelle medier og opslag på de sociale som får modtageren til at sætte spørgmålstegn ved om verden har brug for forandring og om man kan leve på nettet.)