Home Non-categorized Min Historie om Julen

Min Historie om Julen

375

1. Nu havde hans julestemning stabiliseret sig på otte

Fordi julen for ham på stående fod erindredes som noget modent noget med at dosere glæderne på en værdig måde var han ofte gnaven når han stod i mylderet og doserede underligt: jeg tror det er tid til en peberkage! Mylderet betragtede ham mistænksomt og istemte en kendt julesang, endda så højt at han knælede og græd: Åh! Åååh!

Det ringede uventet på døren.

2. Mylderet bevægede sig ud mod hoveddøren og tog i mod Den Høje Gæst

Den Høje Gæst kom to dage for tidligt, det var kun den 22. december, og Jesus blev ført bort af en hær af nisser og engle der kildede Frelseren under hagen hele vejen ned ad indkørslen og ud på vejen. Jeg nåede lige at vinke til Ham gennem køkkenvinduet. Han lo af fuld hals, bukkede sig og rettede sig op igen og vinkede til mig. Jeg fulgte Jesus med øjnene og med hjertet bankende af juleglæde trissede jeg ind i Den Grønne Stue. En alvorlig sag for sådan en moden-fis som mig at stå mutters lige her i Den Grønne Stue. Mylderet var væk for en stund. Jeg stod med peberkagen ved pejsen og forberedte mig på mødet med julemanden. Der var ingen vise mænd inden for rækkevidde udover selvfølgelig mig selv og mit barnligt forventende indre menneske og mit jule-usamlede ydre menneske. Jeg tog en bid af peberkagen og mistede to fortænder.

3. Dem i overmunden!

Mine tænder! Disse forræderiske gule pløkker havde svigtet mig og jeg lavede et sæt kunstige fortænder for ikke at ødelægge mine næres og kæres jul med et uhyggeligt udseende.

4. Min julehistorie til børnene

Den på tv. Jeg elsker Disney Sjov.

5. Jesus er levende tilstede i blandt os

Det er en god formulering. Det er en god måde at sige det på. At det er jul og at vi skal være taknemmelige og glade.

Om aftenen tog han sine bedste skøjter på og cirklede rundt om Sankt Petersborg på den frosne flod. Hele tiden tænkte han på de ting der faldt ham ind, samt de små bump isen lavede.

Glædelig jul!

Previous articleManden der levede af blomster
Next articleOplev hele tre personer der ikke ejer tilstrækkelig med kræfter i armene til at udføre forskellige praktiske gøremål i denne fortryllende prut af en kortprosatekst
Morten Hjerl-Hansen
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013. Jeg har altid haft eller ejet en dybtliggende skepsis imod at personer kunne være autentiske når de udtalte sig ud fra bastioner, hvad enten der er tale om skoler, teorier, uddannelsesretninger, arbejdspladser, vidensmiljøer eller ting de selv finder på eller regner sig frem til. I samme stund de begynder at tale ud fra bastioner springer det mig i øjnene at de bare er personer, dvs. mennesker. Denne min "fornemmelse" er mere end et instinkt, der er snarere tale om et regulært arbejde for mig, for det har dybtliggende samfundsmæssige og menneskelige konsekvenser at mange er blinde for at de ikke taler som sig selv men som en bastion de tror de repræsenterer sprogligt-eksistentielt. Sprogdragten afslører for mine sanser et dybtliggende hykleri og en uklædelig arrogance. Jeg ønsker at udstille dette dagligsprogsforankrede hykleri i mine tekster. Denne arrogance. Hykleriet er faktisk farligt på mange leder og kanter, for det er kvælende for ulykkelige og spagfærdige røster og rummer kimen til en næsten usigelig vold og menneskeforagt. Jeg hader kynisme så meget at jeg næsten hader kynikeren, men jeg har aldrig hadet nogen ret længe ad gangen. Den der er bange for at gøre sig selv tydelig i en ytring sidder inde med et frygteligt våben, her er tale om tavshedens kolde klinge, men mandsmodet er stærkere endnu. Og mandsmodets tro følgesvend er filosofien. Der er al mulig grund til at at lukke røven med vigtige ytringer langt det meste af tiden og siden sige sin mening ærligt ELLER kærligt. Disse tekster er ment som træning i selvsamme disciplin. (Ærligt OG kærligt har ingen energi til.)